Med sine talrige DM-titler og sin personlige udstråling er Michael Sandstød sædvanligvis en gevinst for ethvert hjemligt cykelarrangement. Og der var da også set frem til, han skulle være en af de publikumsdragende skikkelser i næste uges Post Danmark Rundt. Men mandag traf chefen for Team CSC Bjarne Riis beslutning om, at det 35-årige danske topnavn, som har været så hårdt plaget af uheld og skader siden det alvorlige styrt under Tour de France 2002, ikke skal deltage i færden fra Skagen til Frederiksberg. Har bedre af træning »Michael har endnu ikke den nødvendige form. Han har bedre af at fortsætte med træningen i håbet om, at han kan genvinde styrken til senere opgaver, så i Post Danmark Rundt erstattes han af Thomas Bruun Eriksen«, fastslår Bjarne Riis. Selv om alt tilsyneladende ånder idyl i CSC-truppen efter en lang periode med succes, er det en kendsgerning, at alt ikke har været fryd og gammen omkring lige netop Sandstøds person. Der er blandt kolleger udtrykt forundring over, at Sandstød skulle være så længe om at vende tilbage til tidligere niveau. Og der er luftet antydninger af, at han måske tager det lidt for afslappet, fordi han har sin kontrakt for næste sæson på plads. 'Mangler en del' »Det vil jeg slet ikke kommentere, men enhver må kunne forstå min situation. I søndags var jeg i World Cup-løbet i Hamburg ude i min 14. start på 13 måneder, så det er vel ret logisk, at jeg mangler en hel del i at være på højde med både de andre på holdet og konkurrenterne. Jeg havde glædet mig til at køre Post Danmark Rundt, fordi det altid er noget specielt at være med på hjemmebane. Men som det ser ud nu, opfatter jeg det mest af alt det på den måde, at Bjarne sparer mig for en ydmygelse ved at skifte mig ud. På mig virker det, som om han varetager mine interesser«, siger Michael Sandstød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























