Der var sommerstemning, højt humør og overborgmester-velkomstord fra Jens Kramer Mikkelsen til Frem i Valby Idrætspark inden oprykkernes superliga-opgør mod Brøndby. Der var larm og musik, og mange stolte Frem'ere frydede sig tydeligt over, at den gamle arbejderklub efter en halv snes år uden for det fine selskab var tilbage i landets bedste fodboldrække. Neden for hovedtribunen få meter bag gæsternes træner- og spillerboks, hvor Brøndby-bossen Michael Laudrup sad, stod folk i kø for at få skænket dejligt fadøl op til at slukke tørsten i varmen, og forventningerne var store i Frem-lejren. Kamper ødelagde festen Men den 20-årige hurtigløber Jonas Kamper ødelagde altså 'oprykningsfesten', og da det hele var forbi, var det de 3.000-4.000 blå-gule Brøndby-fans, der råbte og sang højest. Ligesom forrige søndag mod oprykkerne fra Herfølge gjorde Jonas Kamper forskellen. I premierekampen var han oplægger, søndag sørgede han for begge Brøndby-mål, og de var flotte. Inden Frem'erne havde fået holdorganisationen på plads og nerverne i ro, steg den talentfulde falstring, som Brøndby hentede i Nykøbing Falster, til vejrs og hovedstødte Mattias Jonsons centring i kassen til 2-0. Og med en snes minutter tilbage slukkede han helt lyset for hjemmeholdet, da en hjørnesparksbold blev forlænget ud til ham. Jonas Kamper knaldede den brillant over i det lange hjørne. Sjældent hovedstødsmål »Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har scoret med hovedet«, sagde matchvinderen, der har været Brøndbys bedste i de to første kampe. »Hvorfor jeg er kommet så godt i gang sæsonen? Det har uden tvivl meget at gøre med, at konkurrencen om pladserne på fløjene er skærpet, og derfor skal man yde sit bedste til hver eneste træning«. Ligesom mod Herfølge var Brøndbys kombinationsspil ikke prangende, til tider var det for snævert og ikke direkte nok, og midt i kampen var de energiske Frem-spillere i en fleksibel 4-5-1-formation godt med. Frem havde problemer med at skabe chancer Kim Kristensen, Søren Krogh, Lars Brøgger og Samir Haiba pressede modstanderne godt, og i forsvaret viste brasilianeren Antonio de Souza til tider elegant spil. Men Frem havde besvær med at skabe rigtige chancer, der for alvor kunne teste målmand Karim Zaza. Kim Kristensen og Søren Larsen fyrede et par seværdige langskud af, og et par indlæg gav lidt uro i Brøndby-forsvaret. Det var det. I anden halvleg, hvor Morten Wieghorst blev mere og mere dominerende med sine kloge placeringer og gode afleveringer, og Brøndby-folkenes fysik og større rutine viste sig, havde gæsterne den kontrol over begivenhederne, der var ventet på forhånd, og som førte til den helt fortjente og passende sejr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.