Politiet i Århus har besluttet at rejse tiltale mod fodboldklubben AGF's tidligere anfører Brian Steen Nielsen for vold, som blev begået mod en holdkammerat under træning. Vicepolitimester Villy Sørensen oplyser, at der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens paragraf 244. Nu sendes sagen til byretten, som skal beramme et retsmøde. De mildeste voldsparagraf Sagen drejer sig om, at Brian Steen Nielsen under træning i sidste uge nikkede sin kollega Nikolaj Hust en skalle som kulmination på lidt småskubberi efter en hård tackling. Anklagen drejer sig om den mildeste af de tre voldsparagraffer i straffeloven. Den typiske straf i den slags sager er fængsel i 40 dage.
Brian Steen tiltalt for vold
Lyt til artiklen