Mens han under interimistiske forhold i et restaurationstelt, der bestemt ikke var tænkt som omklædningsfacilitet, vred sig ud af sit dyngvåde cykeltøj efter den 49 km lange temposatsning kunne årets danske etapevinder i Tour de France, Jakob Piil, afsløre, at hverken det dramatiske klimaskift eller tre ugers strenge strabadser har frataget ham modet på den store satsning i den franske styrkeprøve. 'Så godt tilpas »Jeg ved udmærket, at det er svære betingelser på den sidste etape, hvor sprinterholdene for enhver pris vil prøve at få det hele til at ende i en massespurt. Men jeg har de seneste dage følt mig så godt tilpas, at jeg simpelthen må prøve at få noget ud af det i denne finale. Jeg har efter Pyrenæerne talrige gange forsøgt at komme med i det rigtige udbrud, uden at det er lykkedes, men den form, jeg har lige nu, skal udnyttes til det sidste. Og vi har jo set, at det har været umuligt for feltet at hente de ryttere, der har angrebet her i den seneste uge. Så det skulle vel også kunne lade sig gøre på turen til Champs Elysées«, lyder Jakob Piils optimistiske vurdering af mulighederne på den sidste etape. Under alle omstændigheder kan Jakob Piil se frem til at blive fejret søndag aften sammen med holdkammeraterne, når de ni ryttere er midtpunktet i en gigantisk CSC-fest i den franske hovedstad med omkring 350 deltagere. Glad Riis »Jeg synes, der er god grund til at fejre denne Tour, og vi kunne vel næppe gøre det på bedre måde end ved at være sammen med så mange af de mennesker, der bakker op omkring holdet. Dette arrangement har ikke noget specielt at gøre med, at vi har opnået så flotte resultater, men der er da ingen tvivl om, at humøret nok vil være ekstra højt søndag aften«, siger teamchef Bjarne Riis. Han kunne på enkeltstarten blandt meget andet glæde sig over en flot indsats af den danske mester i disciplinen Michael Blaudzun, der sluttede som nr. 15 kun slået med 1.56 min. af David Millar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.