Selv om intet skal forsværges efter den forbløffende indsats, Team CSC har ydet hidtil i årets Tour de France med tre særdeles markante etapesejre, må det formodes, at det danske mandskab indtager en forholdsvis anonym rolle, når verdens største cykelbegivenhed torsdag fortsætter med 17. etapes 181 km fra Dax til Bordeaux. Flad strækning indbyder til massespurt Strækningen er nemlig så flad, at det næsten kun kan blive til en massespurt i storstaden ved Garonne-flodens udmunding, og det vil sige, at forgrundsfigurerne i kampen om den grønne pointtrøje sandsynligvis overtager scenen. Det er faktisk også længe siden, sprinterne har haft mulighed for at komme til orde. Senest det skete, var på 6. etape til Lyon, da Alessandro Petacchi (Fassa Bortolo) noteredes for den sidste af sine fire triumfer, inden han udgik. Den aktuelle status blandt de skrappe afsluttere antyder, at Telekoms Erik Zabel har det største overskud efter bjergstrabadserne i Alperne og Pyrenæerne. I hvert fald var han den eneste af specialisterne, der formåede at sidde med fremme onsdag, og andenpladsen efter Tyler Hamilton betød, at han nu kun er 13 point fra den eftertragtede grønne trikot, australieren Baden Cooke (FDJeux.com) i øjeblikket er indehaver af. Populær målby Bordeaux er den fjerde af de målbyer, som også befandt sig på Tour de France-kortet ved premieren for 100 år siden, og den har i det mellemliggende tidsrum optrådt på ruten ikke færre end 77 gange, hvilket i den sammenhæng indbringer en andenplads, eftersom kun Paris er gæstet oftere. Terrænets beskaffenhed er af en sådan karakter, at det ikke har været muligt at placere blot en enkelt, lille bjergspurt, så der er lagt op til højt tempo fra start, og Telekom afslørede mod slutningen i går så stærke takter, at det lige burde være en etape for det tyske mandskab. Zabel vil i givet fald kunne noteres for sin 13. etapesejr, og det taler til hans fordel, at hverken FDJeuex eller Robbie McEwens Lotto-Domo i øjeblikket synes at kunne udrette synderligt meget. Zabel har i øvrigt to gange tidligere - i 1995 og 1997 - vundet i Bordeaux. Den seneste ankomst til Bordeaux var i 1999, da belgieren Tom Steels var først over stregen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand