Thomas Bjørn alene i front i British Open

Thomas Bjørn havnede i noget af den tunge rough på 15. hul og måtte indkassere en bogey. - Foto: AP
Thomas Bjørn havnede i noget af den tunge rough på 15. hul og måtte indkassere en bogey. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En eagle, en birdie og en enkelt knap så pæn bogey var nok for den danske golfspiller Thomas Bjørn til at sikre sig førstepladsen på tredjedagen af British Open. Thomas Bjørn gik sin runde i 69 slag. Dermed fører han med et slag over den nærmeste forfølger, amerikaneren Davis Love III. Amerikaneren Tiger Woods var yderligere et slag efter på en delt tredjeplads. Tiger Woods førte ellers turneringen med to eagles efter de første ni huller, men fem bogeys og kun enkelt birdie på de sidste ni hulle skæmmede scorekortet for amerikaneren. Pinligt kiks Men det store samtaleemne efter tredjedagens runde blev i høj grad diskvalifikationen af briten Mark Roe og svenskeren Jesper Parnevik, der stod for et pinligt kiks med deres scorekort. De spillere glemte at bytte scorekort inden første hul, som reglerne kræver det i British Open, og derfor kom de til at underskrive de forkerte kort, da runden var færdigspillet. Hvis spillerne havde opdaget fejlen inden de underskrev scorekortene ville de have undgået at blive diskvalificeret. »Jeg synes det er meget meget dumt. Jeg føler virkelig med Mark Roe«, sagde en ærgerlig Jesper Parnevik til BBC. Briten havde ellers gået en superrunde i 67 slag, der ville have bragt ham op på en samlet tredjeplads to slag efter Thomas Bjørn. Alligevel havde Mark Roe vilje til at vise overskud efter det fæle kiks. »Hvad kan man gøre? Jeg har lige spillet en af de bedste runder i mit liv, og jeg kan ikke spille i morgen. Turneringen fortsætter og livet fortsætter. Regler er regler og de er her for at beskytte spillet. Jeg er ikke større end spillet«, var den 40-årige golfspillers kommentar til BBC Sport.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her