Lige siden deres sejrrige starter tidligt på sæsonen har det endelige opgør mellem verdens p.t. to bedste golfspillere været imødeset med stor, men hidtil uindfriet spænding. Men nu er golfbanen for alvor kridtet op - eller hegnet ind, som det må hedde i golfjargon - når det de kommende fire dage gælder British Open, som den ældste af de fire Majorturneringer kaldes i folkemunde. For ti dage siden sluttede Tiger Woods i Chicago sin seneste turnering som vinder med en marginal på fem slag til den næstbedste, og i søndags var det nøjagtig samme forspring, der gjorde Ernie Els til vinder af Scottish Open på Lochmond. Tiger Woods holdt fri i sidste uge og trænede i stedet hjemme i Florida med henblik på et comeback som Majorvinder. For første gang siden 1998 er han ikke indehaver af en eneste af de fire mest eftertragtede titler, men sit fænomenale og stabile niveau manifesterede den 27-årige amerikaner med sidste uges sejr: han blev den første, der fem år i træk har vundet fire turneringer på den amerikanske PGA Tour. Ernie Els er i 2003 blevet en lige så effektiv sejrsmaskine, så golfens feinschmeckere håber på den ultimative førerbold på søndag, ganske som det var tilfældet for ti år siden, da The Open senest blev afviklet på Royal St. George's. Dengang var det Greg Norman, der detroniserede Nick Faldo i en duel mellem datidens to største navne. Men golf er jo de mange faktorers spil, og feltet bugner af rødglødende navne, der gladelig vil spolere flertallets ønske om den længe ventede gigantduel. Thomas Bjørn er en af mange med vinderpotentiale, og den højst rangerede af feltets fem danskere har med to top-10-placeringer de foregående tre år har været med fremme og snuse til den særprægede sovsekande, der sammen med en check på 700.000 pund (ca. 8 mio. kr.) udgør førstepræmien. Og så er der jo de to 'stakler' for hvem en Majorsejr efterhånden ligner en psykologisk barriere: Amerikaneren Phil Mickelson har været i top-3 i Masters, US Open og US PGA, men i ti forsøg har han aldrig været bedre end nummer 11 i British Open. 40-årige Colin Montgomerie har syv gange i træk vundet den europæiske pengeliste og hans sammenlagte præmiesum er på over 300 mio. kr., men i 50 forsøg er hans bedste Majorresultat andenpladsen i US Open i 1997, mens British Open som bedst har givet ham en ottendeplads i 1994. Colin Montgomerie spillede i sidste uge i Skotland, hvor hans nye caddie, Steve Rawlinson, fik chefen til at bryde grinende sammen, da han tabtebaggennetop som Phil Mickelson var ved at gøre sig klar til et teeslag, og netop den humoristisk anlagte caddies evne til at skabe en god stemning kan gøre forskellen for den temperamentsfulde waliser, om hvem Tiger Woods' træner, Butch Harmon, har sagt: »Colin kan vinde en Major - hvis han holder op med at lade sig distrahere af et fløjtende tog eller en forbiflyvende fugl«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























