Den danske landsholdsmålmands nuværende klub Sunderland rykkede i sidste sæson ned i den næstbedste række, og rygter har gennem længere tid sat danskeren i forbindelse med Aston Villa. Specielt efter at det ikke lykkedes Birmingham-klubben at få fat i Paul Robinson fra Leeds. Og nu bekræfter klubben selv interessen i Thomas Sørensen. - Jeg tror, at vi har brug for et løft på målmandssiden i klubben. Det er ikke nogen kritik af Peter Enckelman eller Stefan Postma (klubbens nuværende målmænd, red.), og jeg vil være tilfreds med at starte med den af de to, der viser sig bedst i optakten. Men jeg ville meget gerne have haft Robinson, og jeg kan også meget godt lide Sørensen, siger David O'Leary, der er Aston Villas manager, til klubbens officielle hjemmeside.
Aston Villa kigger på Thomas Sørensen
Lyt til artiklen