Arsenal dropper transfermarkedet

Den irske landsholdsspiller Damien Duff er formentlig på vej til Chelsea. - Foto: AP
Den irske landsholdsspiller Damien Duff er formentlig på vej til Chelsea. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Meget tyder på at Arsenal ikke vil gøre som de andre storklubber i den engelske Premier League og sikre sig nye stjernespillere på transfermarkedet. I stedet vil manager Arsene Wenger satse på at bruge flere af klubbens unge talenter i kampen om at fravriste Manchester United mesterskabet. Topklubber forstærker sig Liverpool har brugt mere end 50 millioner kroner på den australske offensive midtbanespiller, Harry Kewell, og Manchester United gør sig store anstrengelser for at sikre sig den brasilianske verdensmester Ronaldinho fra PSG. Samtidig er Chelsea gået i gang med at bruge af millionerne som den russiske oliemilliardær Roman Abramovich har investeret i klubben. Onsdag skrev den 24-årige camerounske landsholdsspiller, Geremi som ventet under på en kontrakt med London-holdet til en værdi af mere end 70 millioner kroner. Klubben er også i gang med at forhandle løn med Blackburns eftertragtede irske landsholdsangriber Damien Duff efter at have budt 17 millioner pund eller godt 175 millioner kroner. Meningsløst med nye ansigter Men oprustningen hos konkurrenterne i toppen af Premier League gør tilsyneladende ikke klubledelsen i Arsenal nervøse. »Det er meningsløst at bruge penge, bare fordi fansne vil se nye ansigter. Arsene er sikker på, at han har unge spillere, der kan gøre sig gældende«, siger Arsenals bestyrelsesformand Peter Hill-Wood ifølge BBC Sport. På trods af udmeldingen fra Arsenals ledelse er der dog forventninger om, at klubben vil forstærke sig på målmandsposten efter, at David Seaman skiftede til Manchester City. »Vi leder efter en målmand, men det er svært. Der er langt mellem de gode målmænd«, siger Peter Hill-Wood.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her