AS Roma har købt den rumænske stjernespiller Christian Chivu i hollandske Ajax Amsterdam, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Den 22-årige forsvarsspiller, der givetvis er med, når Danmark møder Rumænien i september, rejser senere tirsdag til Italien for at gennemgå de sidste lægetjek. Dyreste spillerhandel i hollandsk fodbold Prisen fra Chivu er ifølge hollandske medier omkring 130 mio. kr., og dermed vil salget af Ajax-anføreren være den dyreste spillerhandel i hollandsk klubfodbolds historie. »Ajax ville have foretrukket at beholde Chivu, men han havde selv stor lyst til at skifte til Roma«, siger Ajax' direktør, Arie van Eijden. Eneste udestående i handlen er, at italienerne skal fremlægge en underskrevet bankgaranti.
Rumænsk stjerne skifter fra Ajax til AS Roma
Lyt til artiklen