Her gik man og håbede, at det engelske sommervejr i år havde slettet regnvejret fra menuen, men nej! Efter otte dage med en enkelt afbrydelse i spillet på grund af små dråber fra oven, blev der onsdag på niende spilledag af Wimbledon-turneringen åbnet for vandhanen i himlen. Fem partier før regnen Kvartfinalen mellem Tim Henman og Sebastian Grosjean var programsat som den første kamp på Centre Court, og de nåede at spille fem partier inden første byge satte ind. På det tidspunkt havde 13. seedede Sebastian Grosjean bragt sig i front med 4-1, og da de en time senere genoptog kampen, brød franskmanden briternes favorit til en føring på 5-1 - og så faldt dråberne igen. Henman stred sig tilbage Men efter en lille halv times pause var Tim Henman klar. Han stred sig tilbage på 5-5 og havde tre sætbolde i tiebreaken ved stillingen 6-3. Men til stor ærgelse for de fleste tilskuere på Center Court - og Tim Henman selv - reddede Grosjean sig ud på den anden side. Derefter skiftedes de til at have sætbold, inden franskmanden tog sættet 10-8. I 2. sæt havde begge spillere problemer med at holde serv. Tim Henman kom bedst ud af den duel og vandt sættet 6-3. 3. sæt nåede kun lige at komme i gang, inden der igen kom regn. Klokken 18.40 vendte de to spillere tilbage. 1-1 og 15-0 til Sebastian Grosjean var stillingen, og franskmanden udbyggede føringen til endelig sætsejr 6-3. Tim Henman bragte sig foran 2-1, inden kampen blev udsat til torsdag på grund af regnvejr og dårligt lys. To kvartfinaler aldrig i gang Kort efter blev den anden kvartfinale på bane 1 mellem Alexander Popp og Mark Philippoussis afbrudt. På det tidspunkt havde tyske Popp vundet de to første sæt 6-4, 6-4, australieren havde taget de to følgende sæt 6-3, 6-3, og så var stillingen 2-2 og 30-0 til Philippoussis i 5. sæt. De to andre kvartfinaler Jonas Björkman-Andy Roddick og Roger Federer-Sjeng Schalken kom aldrig i gang og skal også spilles i dag. Det samme skal kvindernes semifinaler. For at få gennemført det program har arrangørerne besluttet at starte dagens kampe på Centre Court og bane 1 en time før normalt, kl.13.00 dansk tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen