Bortset fra Lleyton Hewitt, der sidste år løftede Wimbledontrofæet, men i år aldrig nåede at vinde en kamp, er favoritterne hos både kvinderne og mændene klar, når grandslamturneringen i dag går ind i sin anden uge. Fire herrer er parate Andre Agassi, Roger Federer, Andy Roddick og Tim Henman er parat til 4. runde, og det samme er søstrene Williams og de to belgiere Kim Clijsters og Justine Henin-Hardenne. Efter at Wimbledon holdt hviledag søndag, skal alle 16 kvinder og mænd, der resterer i græsturneringen, i kamp i dag. Efter at Andre Agassi lørdag i en yderst seværdig og velspillet kamp avancerede til 4. runde med en sejr over marokkaneren Younes El Aynaoui, venter australske Mark Philippoussis. Den 26-årige hårde server, hvis bedste resultat i London er en plads i kvartfinalen i 1998, 1999 og 2000. »Når man på græs møder spillere, der kan holde deres serv som Younes og Flip (Mark Philippoussis, red.), bliver man nødt til at koncentrere sig om sit eget spil og så håbe, at man på de få chancer kan spille godt«, siger andenseedede Agassi. Kvindernes andenseedede, Kim Clijsters, har i sine tre første kampe ikke fået meget sved på panden, men nu venter en modstander, der som en af de få i år har besejret belgieren. Kim Clijsters har spillet ti turneringer i år, fire har hun vundet, i fire er hun nået til finalen, og i de sidste to har hun måtte sige farvel i semifinalen. Et af finalenederlagene var til dagens modstander, japaneren Ai Sugiyama, Clijsters gode veninde og doublemakker. »Hver gang hun spiller, vil jeg gerne have, at det går hende godt, og når vi spiller mod hinanden, er det derfor nok en lille smule hårdere, men jeg har mødt hende et par gange nu«, siger Kim Clijsters. »Ai kan spille utrolig tennis. Hun laver næsten ingen lette fejl. Hun vil altid få dig til at arbejde for at vinde pointet, og hun returnerer virkelig godt«, siger belgieren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























