Der er for få kvinder i toppen af dansk idræt. Men nu vil en enig bestyrelse i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) have flere kvinder ind i arbejdet. Det skriver DIF's medlemsblad, Idrætsliv. Det står skidt til Politiken dokumenterede i en artikelserie sidste forår, at det står skidt til med ligestillingen i idrættens ledende organer. Der sidder én kvinde og ni mænd i DIF's bestyrelse, og i alt har seks kvinder været repræsenteret i forbundets bestyrelse gennem de 106 år, DIF har eksisteret. Derudover er der kun tre kvindelige formænd i de i alt 56 specialforbund, der hører under DIF. »På idrætsbanerne har vi ligestilling, men når det kommer til ledelse, er kvinderne fraværende. Det er imod hele vores demokratiopfattelse og værdigrundlag om lige muligheder for alle«, siger medlem af DIF's bestyrelse Else Trangbæk. Hun mener, at flere kvinder i DIF vil give både DIF's bestyrelse og administration en bedre forståelse for den virkelighed, som hver dag udspiller sig ude i idrætslivet, hvor kvinder udgør 40 procent af forbundets godt 1,6 millioner medlemmer. Og netop de 40 procent bliver en hjørnesten i DIF's indsats. Andelen af kvinder skal som minimum op på denne procentsats inden 2008 på to udvalgte områder: medlemmer af ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper samt i staben af DIF's kursuslærere. Desuden får specialforbundene - i lighed med i år - tilbudt en ekstra plads uden stemmeret til DIF's repræsentantskabsmøder forbeholdt en kvindelig deltager, ligesom Else Trangbæk forventer et stærkere samarbejde med specialforbund og amtsudvalg, som ønsker mere ligestilling. Penge til undersøgelse Det nye initiativ kommer, efter at Kulturministeriet har bevilget 300.000 til en undersøgelse, der skal kortlægge ligestillingsproblemets omfang og finde frem til de årsagssammenhænge, som idrætten i fremtiden kan sætte ind over for. Undersøgelsen kommer blandt andet til at bestå af spørgeskemaer og interview i dele af den danske idrætsverden, og den endelige rapport forventes færdig i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























