Det danske Speedway Grand Prix i Parken lørdag aften havde det hele - på nær en dansk vinder. Danske Nicki Pedersen slap koblingen et brøkdel af et sekund for tidligt i finalen, kørte i startssnoren og blev desværre for de danske speedwayfans diskvalificeret. I stedet vandt de seneste to års VM-sølvvinder australske Jason Crump foran Sveriges femdobbelte verdensmester Tony Rickardsson og den tidligere verdensmester fra USA Greg Hancock på tredjepladsen. Beholdt en samlet andenplads Nicki Pedersen havde ellers vist forrygende kørsel med en sejr og tre andenpladser i sine fire heats på vej til finalen, og trods den ærgerlige fjerdeplads tjente Nicki Pedersen 16 Grand Prix point, hvilket betød, at han beholdt sin andenplads i VM-stillingen. Helt i top ligger Tony Rickardsson med 76 point, Nicki Pedersen har 69 point, mens Jason Crump er på tredjepladsen otte point efter. »Vi kæmpede virkelig, men det er en fejl, der sker en gang i mellem«, sagde Nicki Pedersen. Og hjemmepubliummet var også med Grand Prix-seriens anden faste danske kører Bjarne Pedersen. Han fulgte Nicki Pedersen i hovedrunden med to sikre andenpladser i sine indledende heats, men fik det svært, da konkurrencen blev skarp. Både i hovedrunden og det efterfølgende vind eller forsvind heat sluttede den 24-årige dansker på en skuffende fjerde- og sidsteplads, men selv om semifinalepladsen glippede kørte Bjarne Pedersen trods alt fem værdifulde Grand Prix point hjem i den samlede VM-stilling. Dramatisk sluttede speedwaybraget i Parken for Nicki Pedersens storebror Ronni Pedersen, der måtte bæres fra banen på en båre, da han kørte direkte i barrieren i første sving i opsamlingsheatet. Han måtte på Rigshospitalet for at få tjekket sit knæ, der i styrtet kom i klemme mellem styret og midterstangen på motorcyklen. Dramatisk og hurtigt sluttede Grand Prixet også for den tidligere U/21 verdensmester Jesper B. Jensen. Efter to styrt i sit indledende heat blev den 25-årige wildcard-kører diskvalificeret. Tidlig exit var der også til den 23-årige danske debutant Charlie Gjedde, der med en tredjeplads i opsamlingsheatet lige akkurat ikke kvalificerede sig til hovedrunden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























