Foreløbig holder Jon Dahl Tomasson fortsat ferie med en skinne om højre arm på grund af de overrevne ledbånd i skulderen, som holdt ham ude af både finalen i Champions League samt landsholdets kampe mod Norge og Luxembourg. Med til fysisk træning Når ferien er slut, og den nye sæson begynder, vil den danske angriber imidlertid være tilbage ved fuld styrke. »Vi begynder træningen i Milan 19. juli, og jeg får allerede skinnen af om halvanden uge. Det betyder, at jeg kan begynde at løbe og være med til alle de fysiske øvelser, som alligevel udgør hele træningen de to første uger i en italiensk klub«, siger Jon Dahl Tomasson. Med til venskabskamp Serie A begynder først i slutningen af august, så angriberens første opgave kan meget vel blive landsholdets venskabskamp mod Finland i Parken 20. august. Her skal Jon Dahl Tomasson så teste et nyt par fodboldstøvler, som han i øjeblikket er ved at udvikle i samarbejde med det danske sportstøjfirma Hummel. Tre knopper til forfoden De seneste to år har danskeren spillet med et par hjemmelavede støvler, hvor han har skåret knopperne af et par støvler med blød bund og monteret skrueknopper, som ellers normalt kun sidder på en hård bund. »Jeg har efterhånden spillet med mange forskellige støvler, men det er aldrig lykkedes mig at finde nogen, jeg er helt tilpas i. Derfor synes jeg, det er meget spændende at få lov til at udvikle min egen støvle«, siger Tomasson, der blandt andet gerne vil have ændret lidt på placeringen af knopperne. »Jeg sætter meget af på ydersiden af forfoden, så hvis der kommer tre knopper dér i steder for som normalt to, vil jeg måske kunne vinde nogle af de marginaler, der tit gør forskellen foran mål. Nogle af de her ting kan måske lyde ligegyldige, men for os spillere, er det altså vigtigt at have værktøjet i orden«, lyder det fra den danske VM-topscorer. I modsætning til hans tidligere klub Heereveen samt tyske klubber som Bayern München og Schalke 04, er det i AC Milan helt op til spillerne selv, hvilket støvlemærke de vil bruge. Derfor kan Jon Dahl Tomasson også frit indgå aftalen med Hummel. Det danske firma vil have støvlen til landsholdsspilleren klar i løbet af en måned, hvorefter den vil blive masseproduceret og sendt på markedet først i det nye år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























