Fodboldfanse i Luxembourg kender og beundrer mange af de danske spillere, og Danmarks EM-hold er en af de modstandere, der kan trække fuldt hus på det nationale stadion i Luxembourg. Allan Simonsen, Luxembourgs landstræner, fortæller, at der stort set er udsolgt til Luxembourg-Danmark på onsdag i EM-kvalifikationen. Det vil sige, at kampen bliver overværet af 9.000 tilskuere - og de må naturligvis regne med et nyt Luxembourgnederlag. Allan Simonsens tropper har hverken scoret eller hentet et eneste point i EM-turneringen - og det er ikke spor overraskende. Luxembourg har meget få klassespillere, og Allan Simonsen er midt i en genopbygning af et hold, hvor han har skiftet tre fjerdedele af spillerne ud i løbet af et års tid. Døjer med skader »Desværre har vi problemer med en række skadede spillere og en karantæne, så det bliver ekstra svært for os mod Danmark«, siger Allan Simonsen, der havde sikret sig billet i Parken i aftes. »Da vi spillede i Parken i efteråret, klarede vi os efter min mening godt, og det var til at leve med, at vi kunne nøjes med at indkassere to mål. Men vi har været meget svingende i præstationerne, og det var bittert at få en stor røvfuld på 7-0, da vi tog imod Rumænien. Vi har imidlertid hverken fysikken eller klassen til at klare os meget bedre lige nu. Det minder mig meget om min tid som landstræner på Færøerne. I den første periode, knækkede det færøske landshold også sammen efter en times tid i de fleste kampe«, forklarer Allan Simonsen. »Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan blive bedre. Der er en del unge, talentfulde spillere, som kan blive til noget, og jeg kan ikke klage over forholdene og faciliteterne. Fodboldforbundet gør alt, for at jeg skal have så gode arbejdsbetingelser som muligt, og jeg er glad for at være her«. Bor i Luxembourg Allan Simonsen har to og et halvt år tilbage af sin landstrænerkontrakt i Luxembourg, hvor han bor fast. Den nye mand i den danske EM-trup, angriberen Morten Skoubo fra Borussia Mönchengladbach spiller til daglig sammen med Luxembourgs bedste spiller og største navn på landsholdet: Forsvareren Jeff Strasser. Han er den eneste udlandsprofessionelle af udespillerne, og han har høj klasse. Allan Simonsen, der forleden havde EM-holdet i kamp mod U21-landsholdet (2-2) som opvarmning til mødet med Danmark, samler sin spillertrup i dag til tre dages forberedelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen