Den danske landsholdstræner Morten Olsen har nu haft sig en snak i telefonen med den norske kollega og der er lagt låg på den ordkrig, som længe har kørt i medierne mellem de to landshold, som næste lørdag tørner sammen i Parken i den første EM-kvalifikationskamp. Den danske landstræner har primært haft behov for at understrege, at han ikke var afsender af udtrykket "fjeldaber", der har været vedhæftet den norske lejr i flere medier i både Danmark og Norge i forbindelse med det første opgør. Morten Olsen er træt af, at man nogle steder hiver gamle udtalelser frem, at enhver trænerudtalelse bliver analyseret og brugt useriøst, og at der bliver opbygget et stort modsætningsforhold mellem Danmark og Norge, som ikke efter hans mening har grundlag i virkeligheden. »Der skal være værdighed og professionalisme i forholdet mellem os, og man skal have respekt for hinanden. Jeg vil forklare Semb, at uanset hvad han hører og læser, så kommer det ikke fra den danske lejr«, sagde Morten Olsen forleden til Politiken. Fejlciteret Efter at have forsøgt i fire dage, fik Morten Olsen endelig Nils Johan Semb i telefonen, skriver den norske avis Verdens Gang. »Det var hyggeligt, at Morten Olsen ringede og endelig fik fat på mig. Han fortalte, at han ikke havde udtalt det negative, som har stået i aviserne om norsk fodbold den senere tid«, siger Nils Johan Semb. »Vi er blevet enige om at tage det, der står i aviserne med et gran salt. Men jeg har nu aldrig taget mig noget af skriverierne. Vi har en fodboldkram, der skal spilles, og det er det vigtigste for os«, siger den norske landsholdstræner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Det er vanskeligt at se en bedre miljøminister, hvis regeringen skal være den grønneste nogensinde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























