Christian Poulsen kæmper med tiden

Christian Poulsen håber, at landstræner Olsen udtager ham, selv om han ikke umiddelbart er klar. - Foto: Lars Poulsen
Christian Poulsen håber, at landstræner Olsen udtager ham, selv om han ikke umiddelbart er klar. - Foto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Christian Poulsen har ikke spillet fodbold, siden han blev sparket ned i anden halvleg af Danmarks sejr på 5-2 over Rumænien i slutningen af marts. Først på mandag vender den danske midtbanespiller i fuldt omfang tilbage til træningen med holdkammeraterne i Schalke 04, og spørgsmålet er så, om det er tids nok til dagen efter at være med på listen, når landstræner Morten Olsen udtager sin bruttotrup til de skæbnesvangre EM-kampe mod Norge og Luxembourg i begyndelsen af juni. Poulsen vil gerne med »Foden er stabil nok, men det hele afhænger af, hvordan den reagerer på belastningen af at træne. Derfor kan jeg også først sidst i næste uge sige, om jeg regner med at spille i vores sidste kamp mod Bayern München i Bundesligaen«, siger Christian Poulsen. Han har ikke selv talt med Morten Olsen om situationen, men håber, at landstræneren vælger at tage ham med på trods af usikkerheden. Kan træne med hos FCK Om ikke andet kan Christian Poulsen - ligesom Niclas Jensen gør det - komme hjem og træne med sine tidligere holdkammerater i FC København i ugen mellem sidste runde i Tyskland og træningslejrens start i Vedbæk. Så kan landsholdets lægestab altid derefter vurdere, om han er klar til at træde fuldt ud ind i truppen. Håber på spilletid mod Bayern »Men det ville nu være bedst, hvis jeg fik noget spilletid mod Bayern i næste weekend«, erkender danskeren, der lige nu ikke kan hente megen opmuntring i klubben. Med tre nederlag i træk kan Schalke 04 kun i den yderste teori nå op på den femteplads, som giver deltagelse i UEFA Cuppen, og det betyder, at klubbens jubilæumsår 2004 bliver uden europæiske kampe i hvert fald i foråret. Wilmots vil forsøge politikerkarriere i Belgien Samtidig handler alt omkring holdet i øjeblikket om, hvem der skal udpeges til ny træner, når Marc Wilmots til sommer rejser hjem for at blive politiker i Belgien. »Der bliver gættet på mange forskellige, men Christoph Daum er tilsyneladende favorit. I dag skriver aviserne i hvert fald, at klubben har bekræftet, at de har talt med ham«, siger Christian Poulsen. Bøgelund klar I modsætning til ham er Kasper Bøgelund klar til at vende tilbage på PSV Eindhovens bedste mandskab, når klubben i morgen kan spille sig meget tæt på det hollandske mesterskab, hvis det bliver til udesejr over Feyenoord i Rotterdam. Danskeren har været sat kortvarigt tilbage i sin genoptræning efter en alvorlig knæskade, men Guus Hiddink har taget sin normale højre back med i truppen til søndagens kamp. Albrechtsen ude Dermed skulle Morten Olsen uden problemer kunne udtage Bøgelund tirsdag, hvor der også kan ventes comeback i truppen til Ebbe Sand, Jesper Grønkjær og sandsynligvis Thomas Røll. FC Københavns Martin Albrechtsen når derimod ikke at blive klar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her