Håndboldkvinderne fra Slagelse FH satte punktum for en forrygende sæson, da de nykårede danmarksmestre lørdag aften vandt en hæsblæsende finale i den europæiske EHF Cup med en sejr på 27-19 efter 12-11 ved pausen over det ungarske mesterhold Dunaferr. Dermed lykkedes det Slagelse og træner Anja Andersen at vinde 'the treble' - pokalturnering, DM og EHF Cup - i en og samme sæson, præcis som Viborg formåede i 1994. Sidste år vandt Ikast/Bording EHF Cuppen, så de danske håndboldklubber har sat deres massive håndaftryk på den næststørste europæiske klubturnering. Slagelse havde et femmålsnederlag at revanchere fra første finalekamp i Ungarn og kom susende fra start til stor fornøjelse for de knap 3000 tilskuere i den udsolgte Farum Arena. Anfører Camilla Andersen scorede kampens første mål på straffekast, hvilket blot var et af syv straffekast i første halvleg, som Slagelse blev tilkendt som følge af ungarernes hårde forsvarsspil. Da dommerne fløjtede kampen af og ottemåls-sejren var en realitet, var triumfen total for træner Anja Andersen, der drønede ind på banen til tonerne af 'We are the champions' og kastede sig om halsen på sine jublende spillere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce