England foreslår, at de SARS-aflyste verdensmesterskaber afvikles i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Den danske landstræner tvivler. De engelske arrangører, der om fem dage skulle have budt velkommen til VM i badminton, er parat med en nødplan for mesterskaberne, der blev aflyst på grund af risikoen for, at asiatiske spillere, ledere og tilskuere ville bringe den frygtede lungesygdom SARS med sig til Birmingham. De to sidste uger af juli og den første uge af august er de alternativer, briterne peger på af tre årsager. For det første er det efter englændernes mening de eneste ledige terminer i resten af 2003, for det andet har eliteorganisationen UK Sport bekræftet sin fortsatte økonomiske støtte til arrangementet, og for det tredje har den store gruppe frivillige hjælpere stillet sig til rådighed for den periode. »Vi er opsatte på at få afviklet det prestigefulde arrangement. Det eneste, vi efterlyser nu, er en bekræftelse fra det internationale forbund«, siger det engelske badmintonforbunds generalsekretær, Stephen Baddeley, der har sendt forslaget videre til IBF. Pres på IBF »Det, vi er ude efter, er en principiel accept, så vi kan komme videre med den detaljerede planlægning af det nye arrangement. Vi kan ikke se nogen grund til, at det ikke skulle ske«, fortsætter Stephen Baddeley og peger på det ironiske i, at Storbritannien blev taget af listen over lande med SARS-risiko tre dage efter, at IBF havde aflyst mesterskaberne. Helt så optimistisk er den danske landstræner Steen Schleicher Pedersen ikke på de engelske arrangørers vegne. »Jeg tvivler på, at det vil være fornuftigt at afvikle VM så relativt tæt på terminen for oprindeligt planlagte. Det er måske risikabelt, så længe ingen rigtig ved, om SARS er under kontrol alle steder eller ej. Og finde nye VM-datoer for så at aflyse igen - det vil være rigtig skidt«, siger han. Sensommeren o.k. Skulle IBF, som hele den aktive badmintonelite i spænding venter på en udmelding fra, sige ja til at spille VM i England i løbet af sensommeren, så forbereder de danske spillere sig selvfølgelig på det. »Formmæssigt kan det godt lade sig gøre. Træningscentret i Brøndby er ganske vist lukket i uge 28 og 29, hvor en del - heriblandt jeg selv - holder ferie, men skal det være, så dækker vi hinanden ind og får trænet i nødvendigt omfang«, forsikrer Steen Schleicher Pedersen og føler sig overbevist om, at IBF vil strække sig langt for at få afviklet et økonomisk givtigt VM i år. »Der ligger jo en termin for China Open i november. Det virker ikke vildt opløftende at skulle tage dertil, så måske er det også en mulighed. Men man kan forestille sig mange ting - foreløbig venter vi alle på en melding fra IBF«, siger Steen Schleicher Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























