Christian Poulsen begynder at træne med holdkammeraterne i Schalke 04 i næste uge og kan være med i de to sidste kampe i Bundesligaen. Alt går efter planen, fortæller Christian Poulsen, og Schalke 04-spilleren forventer, at han er klar til Danmarks to sidste forårskampe i EM-kvalifikationen, hjemme i Parken mod Norge pinselørdag 7. juni og onsdag 11. juni i Luxembourg. Vil spille i maj Den unge midtbanespiller, der blev sparket ned i 5-2-kampen mod Rumænien i Bukarest og pådrog sig en ledbåndsskade i den højre ankel, som måtte opereres, kan træne med holdkammeraterne i den tyske bundesligaklub fra på mandag. »Dermed skulle jeg kunne spille de to sidste kampe i Bundesligaen 17. og 24. maj, og det giver mig forhåbentlig den nødvendige kamptræning. Jeg håber meget, jeg kan være med mod nordmændene. Min fysiske form er i orden, og konditionen er god nok, for jeg har svømmet og løbet meget og lavet forskellige træningsøvelser i de seneste uger efter operationen«, fortæller Christian Poulsen. Han var savnet på den centrale midtbane i 0-2-kampen mod bosnierne - og på klubholdet kunne de også godt have brugt den nærkampstærke og klogt spillende dansker i lørdags, da Schalke 04 overraskende blev slået hjemme i Arena AufSchalke af Bochum. Uafklart trænersituation I de fire sidste runder skal Schalke 04 slås for at erobre en slutplacering, der giver adgang til UEFA Cuppen. Lykkes det ikke, vil det være en gevaldig nedtur. I øvrigt er det endnu ikke afgjort, om Marc Wilmots, den belgiske landsholdsspiller, som for en måneds tid siden afløste den fyrede Frank Neubarth, fortsætter på cheftrænerposten i næste sæson, fortæller Christian Poulsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























