Takket være den pensionerede tennisspiller Eva Dyrberg indledte det danske tennislandshold for kvinder årets Fed Cup-stævne med at slå seedede Ukraine. Torsdag venter Sydafrika og verdens nr. 16, Amanda Coetzer. Mens det danske Davis Cup-hold roder rundt i tennissportens 3. division, ser Danmarks bedste tenniskvinder ud til at have stabiliseret sig i Euro/Africa Group I, der svarer til den næstbedste række i kvindernes system. Onsdag besejrede det danske Fed Cup-hold Ukraine med 2-1 i holdets første kamp ved dette års Fed Cup-stævne, som på grund af krigen i Irak blev flyttet fra Tyrkiet til Estoril i Portugal. Her kæmper 17 nationer om at blive blandt de fire bedste, der skal spille kvalifikation til World Group, eller om at undgå at blive et af de fire dårligste hold, der rykker direkte ned på tredje klasse. Har sagt farvel Eva Dyrberg har for flere måneder siden sagt farvel til en professionel karriere til fordel for Københavns Universitet, hvor hun studerer medicin. Men den 23-årige tennisspiller optræder stadig på det danske landshold, og hun var en væsentlig årsag til, at Danmark for første gang nogen sinde besejrede Ukraine, der er seedet 7 ved stævnet. Karina Ildor Jacobsgaard, der for godt en måned siden blev dansk mester, mens Eva Dyrberg passede sine studier, tabte den første kamp 6-2, 6-1 til verdens nr. 170, Yulia Beygelzimer. Eva Dyrberg, der stadig er at finde på verdensranglisten, men som uden kampe er gledet ned på en plads som nr. 285, bragte balance i regnskabet ved at besejre Elena Tatarkova, der er nr. 161 i verden. 2-6, 6-3, 6-0 vandt Eva Dyrberg, og det skete over to dage, fordi kampen tirsdag blev afbrudt på grund af regn. Sejren blev sikret af DM-sølvvinder Mette Iversen og Eva Dyrberg, der vandt doublen 7-6 (7/4), 6-4 over de to ukrainske singelspillere. Ukraine var seedet »Dagens resultat er en god start for os, ikke mindst fordi Ukraine jo var seedet. Evas spil var af høj kvalitet i dag, og hun tog de tre partier (efter tirsdagens afbrydelse, red.), der skulle til, og i den afgørende double spillede både Eva og Mette rigtig godt«, sagde holdkaptajn Lone Vandborg i en pressemeddelelse. Torsdag venter 3.-seedede Sydafrika med verdens 16. bedste spiller, Amanda Coetzer, inden useedede Rumænien bliver sidste gruppekamp i morgen. De 17 lande dyster i tre puljer á fire hold og én pulje af fem hold. De to bedste hold fra hver pulje spiller i weekenden playoff, og de fire vindende lande skal i juli spille kvalifikation til World Group. Nummer sidst i gruppespillet rykker direkte ned, mens de resterende hold forbliver i Group I. En spiller, som helt sikkert vil komme i betragtning til det kvindelige landshold i fremtiden, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, er 12-årige Caroline Wozniacki. Hun vandt i søndags det danske mesterskab for U14-spillere. Det 1.-seedede stortalent, som snart indleder et samarbejde med den kendte træner Bob Brett i Paris, og som måske skal trænes herhjemme af Tine Scheuer, vandt 7-6 (7/3), 6-4 over Maria Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























