Louise Ørnstedt forbedrede to gange sin egen nordiske rekord i 100 meter rygcrawl ved de åbne franske mesterskaber. For Louise Ørnstedt var formålet med de åbne franske mesterskaber at få overstået den formalitet for VM-kvalifikation, hun manglede i form af et stabilitetskrav. Den opgave løste den 18-årige odenseaner til overflod: To gange forbedrede hun sin egen nordiske rekord. Med 1.01,42 min. blev Louise Ørnstedt en suveræn vinder af semifinalen og satte en markant stævnerekord i Saint-Etienne. Ved OL i 2000 svømmede hun på 1.01,69 min., og i formiddagens indledende heat i går havde hun svømmet på 1.01,47 min. Nummer 27 i verden Kun seks svømmere i verden har været hurtigere det seneste halvandet år, og Louise Ørnstedt avancerer fra 36.- til 27.-pladsen på alle tiders verdensrangliste. Den toppes af amerikaneren Natalie Coughlin, der sidste år med 59,58 sek. blev den hidtil eneste kvinde under et minut på distancen. Også Julie Hjorth-Hansen opfyldte VM-stabilitetskravet i 200 meter medley, hvor hun i finalen blev nummer to efter rumæneren Beatrice Caslaru, hvorimod Majken Thorup får en tredje chance i finalen i dag i 100 meter brystsvømning. Hun svømmede 1.11,30 min. i indledende og 1.11,47 min. og var den hurtigste i semifinalen, men hun skal under 1.10,64 min. for at være definitivt VM-klar. Dansk rekord i 100 meter bryst Jacob Carstensens primære løb i Saint-Etienne er 400 meter medley, men han skal helt ned under det reelle VM-krav, fordi han sidste år ved EM blev syg og ikke fik kvalificeret sig til VM. Carstensen satte søndag dansk rekord i 100 meter brystsvømning og nåede i går finalen i 200 meter fri som den tredjehurtigste med 1.50,70 min. - halvandet sekund fra VM-kravet. Hurtigst i semifinalen var den hollandske OL-guldvinder Pieter van den Hoogenband (1.47,33).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























