Hitchcock, Stephen King og alle andre berømte gyserforfattere kunne ikke have skrevet en mere spændende afslutning, end den herrernes håndboldliga onsdag aften kan præsentere som afslutning på grundspillet. Mulig tilskuerrekord Både i Århus og i det sydlige København bliver der tale om deciderede finaler, når Århus GF tager imod Aalborg HSH i en kamp om den sidste plads i slutspillet, og Ajax-Farum tager imod Fredericia HK i en afgørende kamp, der skal bestemme hvem af de to, som skal gennem nedrykningsslutspillet for at sikre sig endnu en sæson i den bedste række. »Vi runder 3.000 billetter i dag (tirsdag, red.), og så går jeg da rundt med et stille håb om, at vi kan komme op over de 4.000, når kampen starter i Arenaen. Umiddelbart vil det vist være tilskuerrekord i forbindelse med en ligakamp, og det vil vi da gerne have med«, siger Århus GF's direktør Henrik M. Jacobsen. Supersæon i Århus For Århus-holdet er kampen kulminationen på en mildest talt forunderlig sæson, som er gået over al forventning. Som et resultat af alverdens bøvl og problemer omkring håndboldholdene i den jyske hovedstad fusionerede AGF, VRI, Skovbakken og Århus KFUM/Hasle i 2001 i håb om at bringe Århus tilbage på håndboldkortet. I år har den nye klub så høstet frugterne, og uanset resultatet af kampen i aften er direktøren ikke bleg for at kalde sæsonen for langt over tilfredsstillende. »Vi har et tilskuersnit omkring de 1.500, som er det højeste i ligaen. Vi har fået et hold, som har levet op til mere end målsætningen, der var at ende omkring 6.-7.-pladsen. Og så har vi ansat Erik Veje Rasmussen som ny træner fra næste sæson, fordi vi simpelthen ikke kunne sige nej, da muligheden bød sig«, siger direktøren. Nedrykningsspil truer I den anden ende af rækken skal Ajax-Farum ud i noget, som klubben overhovedet ikke havde regnet med, da sæsonen gik i gang. Dengang hed målsætningen en placering i den øverste halvdel af ligaen og med lidt held en slutspilsplads. Men det var før trænerfyringen af Jan Barslev, opløsningen af samarbejdet mellem Farum og Ajax, og nu truer altså nedrykningsspillet, hvis holdet ikke slår Fredericia. »Jeg synes faktisk, at spillerne har klaret det overraskende godt, når vi tænker på, hvad de har været igennem. Selvfølgelig havde det været rart, hvis vi lige havde haft fire point mere, så vi havde været sikre, men nu ligger vi en gang, som vi gør, og så er der ikke andet at gøre end at kæmpe med alt, hvad vi har«, siger den sportsligt ansvarlige i Ajax, Carsten Grønmann Larsen, som i forbindelse med kampen i morgen præsenterer en ny hovedsponsor, der skal hjælpe Ajax igennem den økonomiske krise efter bruddet med Farum. Fri af nedrykning I Fredericia melder man om tre udsolgte fanbusser, og fans som må blive tilbage i købstaden, fordi de ikke har fået billet til at komme med over bæltet. Af samme grund glæder træner Nick Rasmussen sig til kampen, og han melder om højt humør blandt spillerne. »Før sæsonen sagde 80 procent af alle eksperter, at vi ville rykke ned. Det har vi klaret os fri af, og nu har vi endda muligheden for i den sidste kamp at sikre os endnu en sæson uden om nedrykningsslutspillet, så vi kan ikke være andet end tilfredse«, siger træneren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























