Om to uger afgøres det, om rugbylandskampen mellem Danmark og Hongkong på Frederiksberg Stadion mandag 12. maj vil blive gennemført. Der var i går kontakt mellem de to nationale unioner, og man blev enige om at se tiden an, inden man beslutter sig for, om man i respekt for udbredelsen af den farlige, influenzalignende lungesygdom SARS skal aflyse landskampen. Positive meldinger I sidste uge anså Dansk Rugby Union det for givet, at lungesygdommen, der har ramt Asien og nu også er konstateret i den kinesiske hovedstad, Beijing, ville stoppe Hongkong-landsholdets besøg i Danmark. Men nu er unionens generalsekretær, Inger Marie Godvin, mere optimistisk. »Der har ikke været nogen tilfælde af SARS i Hongkong de seneste døgn, og derfor har Hongkongs U21-landshold - efter først at være blevet bedt om at blive hjemme - nu fået tilladelse til at stille op i VM-slutrunden i Frankrig. Det tager jeg som et positivt tegn, men nogen endelig beslutning tager vi ikke de første par uger. Det skal være sådan, at alle kan føle sig helt trygge, ikke mindst spillerne, da der jo i høj grad er tale om en kontaktsport«, lyder det fra Inger Marie Godvin. Fornemt tilbud fra Hong Kong Det er Hongkongs rugbyunion, der har tilbudt at spille i Danmark gratis, idet holdet alligevel skal til Europa for at møde Holland. På verdensranglisten er Hongkongs 15-mands landshold placeret som nr. 40, mens det danske hold ligger på en 36.-plads. Inden den mulige kamp mod Hongkong skal det danske landshold spille to EM-kvalifikationskampe: ude mod Belgien i Bruxelles lørdag 26. april og hjemme mod Kroatien lørdag 3. maj på Odense Atletikstadion. Man skal tilbage til september 1977 for at finde den seneste rugbylandskamp i Odense. De øvrige hold i Danmarks pulje er Slovenien og Schweiz, og det danske hold regnes for svag favorit til at vinde puljen. Indtil videre er det blevet til en sejr over Slovenien og uafgjort mod Schweiz, der har været puljens store overraskelse, og som også fører med 8 point for tre kampe, Danmark har fem point for to kampe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























