Der er spænding til det sidste i grundspillet af herrernes Håndboldliga. Onsdag vandt Århus GF 27-25 på udebane over Team Helsinge, og dermed er den fjerde og sidste plads i slutspillet stadig et helt åbent opgør mellem århusianerne og Aalborg HSH, der ikke var i kamp onsdag. I grundspillets sidste runde mødes netop de to hold i Århus, og inden kampen ligger de a point. I den anden ende af tabellen er der kamp til nedrykningsstregen. Dysten om den sidste plads i nedrykningsspillet står mellem Fredericia og Ajax-Farum, da begge hold tabte, mens Bjerringbro vandt. Fredericia har ligesom Ajax-Farum 17 point, og de kan selv afgøre deres skæbne, da de har spillet en kamp mindre, og derfor lørdag har en svær udebanekamp mod Skjern. Og skulle de ikke få point der, har de i sidste runde hjemmebanefordelen, når de tager imod netop Ajax-Farum i en sand bundgyser.
Spænding i top og bund før sidste runde
Lyt til artiklen