Landstræner Morten Olsen har foreløbig ikke haft brug for ham, men andre steder har de fået øjnene op for den danske forsvarsspiller, Per Krøldrup, der i øjeblikket er fast mand for Udinese i den italienske Serie A. Her er træner Luciano Spalletti meget tilfreds med den 193 centimeter høje stopper, og senest beretter den lokale avis, Messaggero Veneto, om en forsigtig interesse i danskeren fra ingen ringere end den tyske storklub Bayern München. »Jeg har ikke selv læst det, men jeg har hørt, at de har skrevet om Bayern i forbindelse med mig. Ellers ved jeg ikke noget - det er nok bare spekulationer«, siger Per Krøldrup, der da heller ikke umiddelbart går med planer om at forlade Udine i det nordlige Italien. Glad for klubben »Jeg er meget glad og tilfreds her. Jeg spiller hver gang på et hold, der har succes i øjeblikket. I sin tid valgte jeg netop Udinese frem for blandt andre Arsenal på grund af spilletiden. Men derfor er det selvfølgelig meget rart, at det er sådan en klub, man bliver sat i forbindelse med«, lyder det fra Krøldrup, der oprindeligt er fra Aalborg, men kom til Udinese fra københavnske B.93. I denne weekend slapper han af med en miniferie hjemme i Danmark, mens en stor del af holdkammeraterne er optaget af landsholdstjeneste rundt om i verden. I Italien forstår hverken holdkammerater eller medier, at Morten Olsen endnu ikke har set eller bare været i kontakt med Per Krøldrup, som får en del mere spilletid end Milans Martin Laursen, og som hver uge står over for klasseangribere som Christian Vieri og Francesco Totti. Danskerens egen vurdering er meget diplomatisk, at landstræneren ikke har ønsket at eksperimentere med nye midtstoppere midt i en vigtig kvalifikationsturnering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























