Med stort set hele feltet samlet til mål på den 187,5 km lange 1. etape i Criterium International i det nordøstlige hjørne af Frankrig indledtes todages- arrangementet på perfekt vis for det danske håb Claus Michael Møller. Den franske sprinter Damien Nazon fra La Boulangére-mandskabet, der ligesom Møllers portugisiske Milaneza stræber efter en Tour-billet, slog til i masseafgørelsen, og dermed understregede La Boulangère, at det absolut rummer tilstrækkelige kvaliteter til at være med i Tour de France. Og det skulle da også undre meget, om det ikke tilkæmper sig en af de sidste fire ledige pladser. Verdensmesteren Mario Cipollinis Domina Vacanze får en anden, AG2R med Jaan Kirsipuu en tredje, og så er der i realiteten kun et enkelt adgangskort tilbage at dyste om. »Det passede mig vældig fint, at feltet blev holdt samlet her på førstedagen. Så er der frit spil på søndagens kuperede første halvetape og på den afsluttende enkeltstart. Og det er jo dér, jeg forsøger at gøre mig gældende. Jeg havde ganske gode fornemmelser på de første udfordringer, så jeg er meget spændt på fortsættelsen«, fortæller Claus Møller. Danskere uden betydning Også CSC med Tyler Hamilton, Carlos Sastre og Michael Blaudzun i fin form er parat til den definitive satsning søndag. Det danske mandskab fik ingen indflydelse på kampen om topplaceringerne i lørdagens belgiske storløb Grand Prix E3 Harelbeke, der med forceringen af 12 af de frygtede mure er en direkte generalprøve på klassikeren Flandern Rundt om en uge. Den 209 km lange styrkeprøve gav sejr til Rabobanks Steven De Jongh, der slog til i spurten, da en udbrydertrio holdt hjem. Hollænderen afviste tyskeren Steffen Wesemann (Telekom) og belgieren Stijn Devolder (Vlaanderen 2002) i finalen. I Italien var der etapesejr til Luca Mazzanti (Panaria) i Settimana Internazionale, hvor Mirko Celestino (Saeco) bevarede førertrøjen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























