Under sidste års Tour de France måtte den spanske stjernerytter Igor Gonzalez de Galdeano kæmpe mod dopingbeskyldninger, mens han optrådte i den gule førertrøje, og denne godt otte måneder lange affære truer nu med at indhente Once-rytteren i en grad, så han risikerer at blive udelukket fra den kommende udgave af verdens skrappeste professionelle cykelløb, som indledes 5. juli i Paris. Såvel under Grand Prix Midi Libre umiddelbart inden Touren som ved seks forskellige prøver i forbindelse med den tre uger lange styrkeprøve fandtes spor af stoffet salbutamol, der bruges bl.a. i astmamidler. Og Igor Gonzalez de Galdeano havde da også papirer på, at han af en læge var blevet ordineret et medikament med salbutamol, hvilket indebar, at han totalt frikendtes af Den Internationale Cykelunion UCI. Fik lov at køre videre Derfor fik han lov til at køre videre, selv om sagen vakte en vist opstandelse, eftersom han bar den gule førertrøje i syv dage og sluttede på femtepladsen sammenlagt. De franske regler på området er nemlig ikke i overensstemmelse med UCI's, men værtsnationens styrende antidopingorgan CPLD - La conseil de prévention et de lutte contre le dopage - kunne ikke trumfe en karantæne igennem. CPLD har imidlertid lige siden forsøgt at få afsagt dom over den spanske toprytter, og selv om den kun vil være gældende på fransk territorium, vil den i yderste konsekvens kunne få til følge, at Once ikke kan benyttet Galdeano i dette års Tour. CPLD, der har opbakning af det internationale dopingagentur WADA, har netop behandlet sagen, men afgørelsen er udskudt i op til to uger. Og hvis Galdeano ved udløbet af denne periode idømmes tre måneders karantæne, der er det gængse i denne sammenhæng, bliver han lige netop ikke klar til Tour-starten. CPLD hæfter sig især ved, at der i den sidste af de seks prøver under Touren var en forekomst på 1.369 nanogram i spanierens urin, og efter CPLD's regler opfattes det som doping, når en grænse på 1.000 nanogram er overskredet. Kan blive udelukket Af sin sportsdirektør Manolo Sainz har Igor Gonzalez de Galdeano fået besked på, at han overhovedet ikke har noget at bekymre sig om. Og UCI agter da heller ikke under nogen omstændigheder at skride ind. Men det hjælper bare ikke i forbindelse med hans optræden på de franske landeveje, for beslutter CPLD sig for at dømme ham, er han udelukket fra at stille op dér. Det er ikke første gang, at udenlandske cykelryttere befinder sig i en sådan situation. De overholder det internationale specialforbunds love, men kommer i karambolage med de franske, og det er sidstnævnte, der tæller, når det eksempelvis gælder Tour de France.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























