Der var superstemning i Holbæk, hvor godt 500 tilskuere i Bjergmarkshallen gav hjemmeholdet forbilledlig opbakning i den anden semifinalekamp i DM-slutspillet i basketball mod favoritterne fra Bakken Bears. Århusianerne vandt dog 86-79 og er dermed klar til finaleopgørene mod BF Copenhagen. Hjemmeholdet bedst fra start Hjemmeholdet, meget opsat og på tæerne, kom bedst fra start, og Holbæk vandt første periode 13-10. Amerikaneren Tony Marion og gæsternes Marek Ondera havde nogle forrygende dueller i et spændende opgør, som blev afgjort i fjerde periode. Her fightede Holbæk sig tilbage og var kun fire point bagefter ved 79-83, men til sidst havde de mere erfarne Bakkens Bears- spillere de bedste nerver og det bedste overblik. Tony Marion blev Holbæks topscorer med 32 point, og det unge, stortalent Andreas Jacobsen markerede sig med en flot præstation og 18 point. Marek Ondera lavede 33 point for vinderne. Bemærkelsesværdigt var det, at den store Jonas Buur gik fra banen uden at have lavet et eneste point. Ingen overraskelse hos kvinderne Hos kvinderne var det heller ikke nogen overraskelse, at BF Copenhagen med sejr nummer to over Glostrup spillede sig i DM-finalen mod Hørsholm. BF Copenhagen havde kontrol over begivenhederne gennem hele kampen og vandt 72-55. Hjemmeholdets Anja Rud brillerede med nogle fine trepoint-scoringer, men BF Copenhagens Charlotte Drejer - der dækkede effektivt op for Ulla Kjeldgaard - og Anne Thorius var banens bedste spillere i Glostrup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce