Da Rabobank-mandskabet i efteråret overraskende snuppede Michael Rasmussen for næsen af Team CSC, erklærede hollænderne, at de først og fremmest skulle bruge den 28-årige danske klatrespecialist i det krævende spanske program, de havde planlagt for 2003-sæsonen. Meget nærliggende for den tidligere mountainbike-verdensmester havde gjort sig bemærket med triumf på den skrappeste etape i Burgos Rundt og i det hele taget med jævne mellemrum dokumenteret, at han besidder egenskaber langt ud over det sædvanlige i bjergene. Dark horse til Tour de France Og efter gårsdagens flotte præstation, da han på den hårdeste udfordring i Semana Catalana sled sig til målet i 2.080 meters højde på en 7.-plads med så beskedent et minus som 25 sek. til den sejrende italienske stjerne Dario Frigo (Rabobank), er det indlysende, at hollænderne har fået fuld valuta for pengene, ligesom det meget vel kan tænkes, at de også kan bruge danskeren i eksempelvis Tour de France, hvis han da ikke skal spares til Vuelta a Espana. Styrkeprøven til Coll de Pall bliver givetvis også udslagsgivende for slutklassementet i Semana Catalana, eftersom dagens finaleetape ikke byder på strabadser, der bør kunne ændre stillingen. Skuffende dansk resultat Det vil sige, at Michael Rasmussen kan se frem til at køre en syvendeplads hjem i det højt klassificerede arrangement - 61 verdensranglistepoint indebærer det - og det vil sige en forbedring på 13 positioner i forhold til sidste år. CSC's Manuel Calvente formåede ikke at holde sig i front, og dermed må det danske hold konstatere et skuffende facit på de spanske landeveje. I det italienske Settimana Internazionale mistede Team fakta to ryttere på andendagen - Michael Reihs efter et voldsomt styrt og Bjarke Nielsen, fordi han ganske enkelt var kørt træt. Etapen vandtes af Domina Vacanzes russer Aleksander Kolobnev.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager