Det sidste spark er endnu ikke afleveret i den efterhånden langtrukne karantænesag mod taekwondokæmperne Muhammed Dahmani og Shirwan Hasan. Begge fik i marts 2002 et års karantæne fra alle landsholdsaktiviteter af Dansk Taekwondo Forbund på grund af åbenmundede udtalelser i pressen om forbundet og landstræner Bjarne Johansen. Søndag aften besluttede forbundets eget ordens- og amatørudvalg imidlertid at nedsætte Shirwan Hasans karantæne til tre måneder og Muhammed Dahmanis til seks måneder. En kendelse, som kæmperne selv står totalt uforstående over for, og som de derfor vil anke til Danmarks Idræts-Forbunds appeludvalg. Anker afgørelsen »Vi anker stensikkert. Jeg er ret chokeret over, at udvalget på den ene side giver os ret men omvendt ikke så meget ret, at vi bliver frifundet. Man kan da ikke gradbøje ytringsfriheden på den måde«, siger Muhammed Dahmani til Politiken. Han er blevet inviteret tilbage på landsholdet men ønsker ikke at deltage, så længe sagen kører. Til december venter kvalifikationsstævner til OL i Athen, men det bliver næppe med ham som dansk medaljehåb. »Det tyder på, at OL-løbet er kørt, for kendelsen er langt fra tilfredsstillende. Jeg er villig til at føre sagen helt til tops for at få vasket denne plet af«, siger kæmperen fra Holbæk. Udvalgets kendelse kom ikke helt bag på Shirwan Hasan. »Medlemmerne er nok lidt for involverede i forbundet, så jeg havde ikke regnet med at blive frifundet helt«, siger han. En sørgelig dag De to kæmperes advokat Lars Halgreen mener, at »søndag var en sørgelig dag for dansk idræts aktive, når det gælder retten til at udtale sig i pressen om forhold inden for sin egen idrætsgren. Omvendt er det selvfølgelig et enormt knæfald over for os, at karantænerne blev nedsat med henholdsvis ni og seks måneder«, vurderer han. Dansk Taekwondo Forbund har endnu ikke taget stilling til, om forbundet også vil anke ordens- og amatørudvalgets kendelse. »Først og fremmest er vi glade for, at udvalget fastslår, at vi har ret til at uddele karantæner. Omvendt er vi selvfølgelig utilfredse med, at de bliver nedsat helt ned til tre måneder. Det kan jo ikke være sådan, at udøvere bare kan brokke sig på tidspunkter, hvor der ikke er nogen fare ved at få karantæne. Skal der gives karantæne, så skal det være i perioder med store turneringer eller landsholdssamlinger, ellers er det jo bare pseudokarantæner«, siger formand Karin Schwartz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























