Team Coast med superstjernen Jan Ullrich på lønningslisten er tilbage i den globale cykelfamilie, efter at Den Internationale Cykelunion, UCI, sidst på eftermiddagen onsdag besluttede at ophæve den udelukkelse, som på grund af rod i pengesagerne har været gældende siden 6. marts. Klar til start i San Remo Det betyder, at det tyske firmahold er klar til start i lørdagens World Cup-premiere Milano-Sanremo - dog uden den tidligere Tour de France-vinder, hvis dopingkarantæne først udløber på søndag, og han har planlagt at gøre comeback i Circuit Sarthe 8. april. Det er givet, at UCI fortsat meget nøje vil holde øje med, om der opstår nye uregelmæssigheder i de økonomiske forhold hos tyskerne, men langtfra alle i den professionelle cykelsports inderkreds forstår, at unionen tilsyneladende nu ser gennem fingre med, at ledelsen endnu mangler meget i at opfylde de økonomiske aftaler, der er indgået. Blandt de undrende er Lars Michaelsen, som stadig har en anseelig sum til gode hos sin tidligere arbejdsgiver. Hvor meget ønsker han ikke nøjagtigt at oplyse, men fra anden side erfarer Politiken, at Michaelsen kun har modtaget omkring en fjerdedel af det beløb, han var stillet i udsigt, da han skrev under på kontrakten med Team Coast. Og sammen med de øvrige udestående fordringer indebærer det, at den ansvarlige pengemand Günter Dahms skylder adskillige miliioner kroner væk. »Fra første færd har jeg ikke fattet, at UCI i det hele taget kunne udstede licens til Team Coast. For nylig fik jeg af mine juridiske rådgivere at vide, at der var fremsat et forligstilbud i min sag, men det var så latterligt, at advokaterne ikke engang gad spilde tid på at ringe mig op og fortælle det, så jeg erfarede først om det senere, og jeg kan kun give dem ret. Dahms og Co. burde simpelthen aldrig have haft lov til at drive et cykelhold«, siger Lars Michaelsen, der som kompensation for det økonomiske hovedbrud kan glæde sig over, at helbredelsen af den beskadigede ryghvirvel nu er så vidt fremskreden, at han endegyldigt har besluttet sig for at gøre comeback i Belgien på onsdag. I Tirreno-Adriatico holdt Bo Hamburger fast i den samlede 12.-plads på den afsluttende etape, der mundede ud i en kongespurt med den tidligere verdensmester Oscar Freire (Rabobank) som vinder foran den nuværende Mario Cipollini (Domina Vacanze) og Erik Zabel (Telekom), mens det 21-årige stortalent Filippo Pozzato (Fassa Bortolo) i kraft af bonussekunder undervejs snuppede den samlede gevinst fra Danilo Di Luca (Saeco). »Jeg vandt dagens eneste bjergspurt, og det var tilstrækkeligt til, at jeg sluttede som nr. 3 i den konkurrence. Bortset fra dopingpostyret omkring min holdkammerat Massimiliano Mori har det været en rigtig god uge for mig. Nu tager jeg en lille pause, inden det går løs igen på onsdag i Settimana Internazionale«, fortæller Bo Hamburger, der scorede 56 verdensranglistepoint i det italienske arrangement, hvor Team CSC havde sine bedste i Michael Blaudzun og Andrea Peron som henholdsvis nr. 23 og 24. Det største danske mandskab offentliggjorde i øvrigt i går den længe ventede beslutning om at droppe deltagelsen i Giro d'Italia for i stedet at satse alt på Tour de France og siden Vuelta a Espana. Tæt på i Belgien Team fakta var i det belgiske Nokere-Koerse så tæt på sæsonens første sejr, som tænkes kan, da svenske Magnus Bäckstedt var lige ved at fange hollænderen Matthè Pronk (Bankgiroloterij) på stregen. »Alt tydede på, det skulle blive en massespurt med omkring 100 ryttere, men ca. to km fra mål slap en halv snes af dem fri. Pronk og Dave Bruylandts angreb til allersidst, men det var kun førstnævnte, som holdt hjem med meget snæver afstand til Magnus. I den situation kan det godt være svært at glæde sig over andenpladsen, men sådan havde Magnus det ikke, for han ser resultatet som et bevis på, at han er parat til den række af større endagsløb, vi har foran os«, konstaterer sportsdirektør Peter Meinert.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























