På sin private internet-hjemmeside meddeler den regerende danske mester i begge de professionelle landevejsdiscipliner Michael Sandstød, at han først er at finde i konkurrence igen i Niedersachsen Rundfahrt, som indledes 23. april. Årsagen er problemer med det ene knæ, og han fortæller via det elektroniske medie, at han kun er i stand til at træne en time dagligt. Men den besked er Sandstøds chef Bjarne Riis så afgjort ikke begejstret for. Skulle have ringet »Michael skulle da have ringet til mig først, inden han bekendtgjorde det på internettet. Nu har jeg også skældt ham ud, for det hører ingen steder hjemme. Og lad os nu se, om han ikke kommer i sadlen, inden han selv regner med«, siger bossen for Danmarks største professionelle cykelhold. Michael Sandstød erkender uden tøven, at han har modtaget en skideballe af Bjarne Riis, fordi Politiken opdagede budskabet, før bossen gjorde det. Men bortset fra det holder mesteren fast i sin påstand om, at han er ude af stand til at køre foreløbig. »Selvfølgelig er det Bjarne, der bestemmer, hvornår jeg skal stille op, men lige nu er det så galt med knæet, at jeg slet ikke træner. Jeg har taget imod den påtale, som Bjarne er kommet med, og det indebærer efter min mening ikke, at der er slået skår i vores professionelle forhold«, fastslår Michael Sandstød. Umuligt at deltage Ifølge Team CSCs løbskalender skulle Sandstød have deltaget i Setmana Catalana, der indledes på mandag, og i den efterfølgende weekend ligeledes i Criterium International, men det anser han for fuldstændig umuligt. »Jeg slutter mig til holdet i Setmana Catalana, men det er udelukkende for at blive tilset af vores læge. De seneste to dage har jeg slet ikke været ude at træne, og det er svært for mig at sige, hvornår det kan lade sig gøre igen. Det er en muskel over knæet, der er beskadiget, og jeg tror, det stammer fra, at jeg har presset mig for meget under træningsturene med Tyler Hamilton. Men jeg er meget bekymret nu, for pludselig ser det ud til, at de løb i maj, hvor jeg virkelig skulle satse, også kan komme i fare«, konstaterer Sandstød. Mens mesteren således er ude i store vanskeligheder, fortsætter årets hidtil mest succesrige danske cykelrytter Claus Michael Møller på støt kurs mod en ny triumf i det portugisiske etapeløb Rota de Marques. Efter andendagens 170 km lange udfordring er han 15 sek. efter sin førende Milaneza-holdkammerat Angel Edo.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.