Tilbage på vinderpladsen

Lyt til artiklen

Den tolvårige traver Thor Søndergård løber væddeløb i sin sidste sæson. Gennem en årrække har den tilhørt Danmarkseliten, og dens ærlighed og stabilitet har gjort den til en fast præmietager. Men efter den sidste store sæson i 2001 med fire sejre og mere end 300.000 kr. indtjent har den haft mere end svært ved at nå målstregen først, og 21 starter siden nytår 2002 havde givet syv andenpladser uden sejr. Det blev der lavet om på i Charlottenlund søndag, hvor dens foretrukne kusk Birger Jørgensen igen sad i sulkyen. I modsætning til mange andre gange valgte Birger Jørgensen et defensivt oplæg, og kort efter start så alt ud til at være lagt tilrette fra den lynstartende storfavorit Pion (Kenneth Nielsen). Men Pion var ikke helt i hopla i den tunge bane, og efter et moderat pres fra Tuck In (Steen Juul) var førerduoen til at tale med gennem opløbet, hvor Birger Jørgensen sendte Thor Søndergård frem fra tredje par udvendigt. Thor kæmpede denne gang helt til stregen, og kort før mål var både Tuck In og Pion passeret. Lysende Agony Det var dog aldrig blevet til sejr, hvis Christian Clausen med Agony havde fået angrebsplads fra positionen bag Pion, som han havde opnået kort efter start. Agony så lysende ud, men så aldrig lyset. Den er sandsynlig vinder i næste start. Nøjagtigt den samme position sad Kenneth Nielsen i med Goldie Will i sidste afdeling af V5-spillet, hvor han var lukket inde bag den halvtrætte førerduo Geo (Klaus G. Jensen) og Flying Fox (Birger Jørgensen), mens Nikotin (Svend Dyhrberg) og Grizzly (Axel Jacobsen) angreb i sporene. Det så kulsort ud for Goldie Will og Kenneth Nielsen, men så galoperede både Geo og Flying Fox, og pludselig var føringen og dermed sejren serveret, da det lykkedes Kenneth Nielsen at holde sin hest i ret gangart de sidste kritiske meter mod mål. Penge på Politikens forslag Sejren betød udbetaling på 1.803 kr. på Politikens V5-forslag, da vi havde de øvrige vindere Dream McQueen (Axel Jacobsen), Enjoy DR2 (Casper Jensen), Othello Mynderup (Steen Juul) og Enjoy OMalley (Lars Lykke) med på forslaget. Løbenes resultater demonstrerede, at det er formhestene, der hærger om vinteren, men Axel Jacobsen fremviste også en meget lækker debutant i Hutlihut Gilbak, der efter at have overtaget føring på første langside viste sig helt overlegen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her