Årets spiller i dansk ishockey hedder Jesper Duus. Den 35-årige Herlev-spiller har haft en hård sæson med økonomiske problemer og konkurs i Hvidovre, inden han i januar skiftede til Herlev. I dag var det dog ikke problemer, som Jesper Duus kom hjem med, men en stor pokal, en flybillet til Canada og diverse andre hædersbevisninger for titlen, som han fik overrakt af Canadas sportsminister Paul Devillers, som var i København for at følge WADA-konferencen i Bella Centret. »Det er et bevis på, at jeg har gjort en forskel, så jeg er glad for titlen. Umiddelbart synes jeg dog selv, at jeg spillede bedre sidste år, men der har også været mange problemer uden for isen i denne sæson«, sagde Jesper Duus.
Jesper Duus blev årets spiller
Lyt til artiklen