Dansk landsholdsishockey får snart et kæmpetalent at råde over. Esbjergs 15-årige Kiril Starkov har sagt fra til det russiske ishockeyforbund for at kunne stille op for Danmark, og selv om han kun fylder 16 år sidst i marts, søger han snart dansk statsborgerskab. »Hvis én af mine forældre også søger dansk statsborgerskab, kan jeg godt få det, inden jeg bliver 18 år, så min mor og jeg søger snart«, siger talentet til Ritzau. Trods sin unge alder debuterede Kiril Starkov i efteråret i den bedste danske ishockeyrække, og dér har han spillet med så stor succes, at han i dag blev kåret til årets nye navn i Danmark. Også russerne har bemærket Kiril Starkovs styrke i en sådan grad, at han blev udtaget til deres U16-landshold til en turnering i februar, men efter et familieråd i hjemmet i Esbjerg, valgte han at sige nej tak. En enkelt kamp for Rusland ville nemlig udelukke ham fra det danske landshold. Men Kiril Starkov kan snart være fortid i dansk klub-ishockey. Den svenske klub Frölunda har nemlig vist stor interesse for ham, og han imponerede under en turnering i juledagene, da han gæsteoptrådte for klubben
Russisk ishockeytalent vælger dansk
Lyt til artiklen