På tærsklen til weekendens DM i Næstved kunne Danmarks Bokse-Unions (DaBU) formand Svend Åge Jørgensen onsdag løfte sløret for en særdeles glædelig udvikling i satsningen på at få værtskabet for verdensmesterskaberne i 2005. Da han i januar var med til at lancere Danmarks bud på dette arrangement under den internationale amatørbokseunion AIBA's kongres i Casablanca, lød den noget nedslående melding på, at det vil blive overdraget den nation, der kan stille verdensforbundet de gunstigste økonomiske betingelser i udsigt. Og eftersom det indebærer, at der skal punges ud med et beløb på ca. tre millioner kroner, syntes det umiddelbart uoverkommeligt for DaBU. Ukendt storinvestor »Men siden har vi fået en henvendelse, som tegner helt anderledes lyse perspektiver. For nu tyder alt på, at vi vil være i stand til at tilvejebringe de nødvendige midler. Om det så i den sidste ende rækker til, at vi også får overdraget den store begivenhed, er en anden sag. Men jeg er da optimist«, siger Svend Åge Jørgensen, der foreløbig bevarer identiteten på den pludseligt opdukkede mæcen som en hemmelighed. »Når jeg alligevel allerede nu omtaler denne spændende mulighed, skyldes det, at jeg har fået meget opmuntrende tilkendegivelser om, at alt vil falde på plads. Det er imidlertid ikke sket definitivt endnu, men jeg forestiller mig, at vi får det endelige svar indenfor de nærmeste to uger. Indtil det foreligger, kan jeg ikke gå i detaljer om, hvem denne sponsor er. Der er ikke tale om en person, vi tidligere har været i forbindelse med, og det eneste, jeg foreløbig kan sige om ham, er, at han er stærkt interesseret i at få et så stor arrangement som VM i boksning henlagt til den egn, hvor han har hjemme«. »Så vidt jeg er orienteret, træffer AIBA beslutningen om, hvor VM i 2005 skal afvikles, under VM i Thailand i juli. Der er fire andre ansøgere, Tunesien, Italien, Cuba og Aserbajdsjan, og jeg anser sidstnævnte for den alvorligste konkurrent«. Kvinderne er utilfredse Nyheden om millionerne stjal i nogen grad billedet fra den præsentation af de danske mesterskaber, der var tænkt som hovedelementet, da DaBU i går holdt pressemøde i Næstved. Ved den lejlighed brød en helt anderledes pengediskussion ud, da den tidligere VM-bronzevinder Alexandra Matheus, CIK, havde svært ved at forstå, at der ikke investeres mere i udviklingen af den hjemlige kvindeboksning. »Vi har vist, at vi kan begå os på højeste internationale niveau, men vi får ingen mulighed or at udvikle os i turneringer i udlandet«, lød udmeldingen fra Alexandra Matheus som blev bakket op af de andre tilstedeværende kvindelige DM-deltagere. Det var tydeligt, at den kritik kom bag på DaBU-ledelsen, som forsikrede om, at der næste sæson nedsættes et decideret kvindeudvalg, der skulle bedre forholdene. Men det så nu ikke rigtigt ud, som om Alexandra og Co. stolede rigtigt på det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.