Den nye DBU-formand Allan Hansen fra Middelfart, der for et år siden afløste Poul Hyldgaard som fodboldens førstemand, er klar til at indkassere sit første store nederlag med oprejst pande, når fodbold-unionen har repræsentantskabsmøde i dag i Odense. Et stort flertal (13 mod tre) i bestyrelsen fremsætter kompromis-forslaget til en ny turneringsstruktur (12 hold i den bedste, 12 i den næstbedste og 18 i den tredjebedste og slutspil blandt de 24 øverste hold), men alt tyder på, at det bliver nedstemt. Der har været røster fremme om, at bestyrelsen bør overveje at gå i tilfælde af et nederlag i dette vigtige spørgsmål. Det afviser Allan Hansen. »Jeg betragter det ikke som et kardinalpunkt for os«, siger DBU-formanden. »I strukturdebatten er meningerne jo meget delte, blandt divisionsklubberne, lokalunionerne og i befolkningen, og jeg sammenligner det med, at regeringen fremsætter et lovforslag, som ikke bliver vedtaget. Derfor går den jo ikke af«. »Vi må respektere, at repræsentantskabet er den øverste myndighed. Det er repræsentanterne, der bestemmer, og den afgørelse, de træffer, tager vi til efterretning og lever med«. Jysk modstand ventes Såvel lederne fra den jyske lokalunion JBU samt en række 1.- og 2.-divisionsklubber ventes at gå imod forslaget fra DBU-bestyrelsen. De seneste uger har der været spekuleret i, om nej-sigerne blandt divisionsklubberne kunne omvendes ('købes'), hvis de fik flere af de tv-penge, som fordeles de kommende år af DBU, end de hidtil har fået per år. Det kan være, at en enkelt eller to klubber er til at 'købe', men det ændrer ikke på helhedsbilledet. Man har også hørt trusler om, at 1.- og 2.-division skulle blive frataget alle tv-penge, hvis forslaget falder. Allan Hansen forsikrer dog, at klubberne i de to divisioner nok skal modtage samme beløb, som de hidtil har fået, selv om bestyrelsen ikke får den nye struktur igennem. Næppe flertal for JBU's forslag Forslagene fra JBU om en ny struktur med tre gange 14 hold eller tre gange 16 hold i Danmarksturneringen får næppe heller kvalificeret flertal i forsamlingen. Der var hektisk mødeaktivitet i gangene og 'hemmelige lokaler' i aftes på Hotel H.C. Andersen, hvor repræsentanterne var samlet, og måske blev der lavet nogle 'handler', som løser op for problemerne, når repræsentantskabsmødet går i gang? Vi får se - samtidig med at vi undrer os over, at det ikke er lykkedes i løbet af et helt år at nå til enighed blandt toppen og bredden, de professionelle og amatørerne, om et strukturforslag, som kan samle dansk fodbold. Ændringsforslag ventes Formentlig vil et ændringsforslag komme på bordet, og det kan sagtens ende med, at Danmarksturneringen fortsat skal bestå af tre rækker med 12 hold, 16 hold og 16 hold. I Superligaen kan de 12 hold så efter et grundspil blive fordelt i to slutspil med hver seks hold. Hermed opnår man at komme væk fra den unfair nugældende model, hvor holdene i Superligaen ikke har lige mange hjemme- og udekampe. Og topklubberne kommer til (som de ønsker det) at møde hinanden fire gange hver sæson, og bundklubberne afgør nedrykningen internt. Pointene fra grundspillet skal tages med over i slutspillet, og kampantallet i Superligaen bliver 32 mod nu 33. Det er ikke noget dårligt ændringsforslag. Men - hvis storklubberne slet ikke får noget igennem af det, de ønsker sig, hvad sker der så? Kan det blive så dramatisk i dag, at divisionsrepræsentanterne i DBU's bestyrelse trækker sig ud? Vil Superligaen/Divisionsforeningen, igen, true med at bryde ud af DBU og 'spille for sig selv' og nøjes med at have en samarbejdsaftale med DBU og ikke mere være en del af DBU? Det kan blive et spændende årsmøde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























