Ikast tog dramatisk vej til kvartfinalen

Lyt til artiklen

»Der er 20 sekunder igen, hæng på«, lød den hektiske melding, da Politiken lørdag fik fat på Ikasts sportschef, Frank Henriksen, som fra sidelinjen overværede jydernes forsøg på at få mindst ét point mod Montex Lublin og dermed nå kvartfinalen i Champions League. 20 sekunder gik med støj på linjen, inden lyden af jublende kvindestemmer nåede gennem telefonrøret - og de viste sig at være danske. »Juhuuu, vi er i kvartfinalen. Vi vandt 28-27, ring senere«, lød det fra Frank Henriksen, og så blev samtalen afbrudt. Forinden havde et drama fundet sted. Nødvendigt point Efter at Larvik fredag aften vandt 33-22 over Hypo Niederösterreich og dermed sat sig på 1. pladsen i pulje C, var Ikast tvunget til at få mindst ét point i Polen. Det hele startede forrygende for jyderne. Efter 11 minutter var Ikast foran 8- 3, men så fik det polske hold sit forsvar stabiliseret, mens Ikast derimod havde store problemer i sit forsvar. Og 24 minutter inde i 1. halvleg var stillingen 10-10. Mens angrebsspillet og Karin Mortensen i målet ifølge Frank Henriksen ikke kunne lastes for de manglende danske mål, var det anderledes med det danske midterforsvar, der var stærkt medvirkende til, at Montex Lublin gik til pausen med en føring på 15-14. 2. halvleg op ad bakke Føringen blev udbygget fra starten af 2. halvleg - efter 12 minutters spil var Ikast bagud 20-16. »Derefter var det op ad bakke, men spillerne kæmper forbilledligt, og efter 25 minutters spil kom vi på 25-25«, sagde Frank Henriksen. Ikast bragte sig foran 28-26, inden polakkerne fik reduceret til slutfacit 28- 27. Møder Podgorica Nu skal Ikast som vinder af puljen til Serbien og Montenegro for at møde Podgorica, et hold, som træner Christian Dalmose gerne ville have undgået. Men som lørdagens kamp udviklede sig, skal Christian Dalmose og spillerne vist bare være glade for, at Ikast overhovedet er med, når der spilles kvartfinaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her