En række discipliners olympiske skæbne bliver afgjort, når IOC's eksekutivkomite afslutter et todagesmøde i Lausanne. Hele sportsgrene er foreløbig fredet til efter OL i Athen næste år, men enkelte inden for sejlsport, skydning, ridning, synkronsvømning og badminton kan allerede i dag bliver ofre for IOC-præsident Jacques Rogges ønske om reformer. »Legene har længe været for statiske, så nu vil vi for første gang for alvor begrænse deres konstante vækst«, sagde han til Reuters i optakten til mødet, hvor Det Internationale Badmintonforbund (IBF) vil argumentere for, at det ikke vil påvirke legenes omfang, hvis mixeddouble bliver skåret væk. »Hovedparten af deltagerne i mixeddouble er alligevel til OL for at spille herre- og damedouble«, siger IBF's marketingdirektør Andrew Ryan. Danmark står som bekendt stærkt i mixeddouble på internationalt plan med tre par i verdens top tyve på den rangliste, der blev offentliggjort i går med status af VM-kvalifikation. På toppen af listen står Jens Eriksen og Mette Schjoldager, der oven på skuffelsen med et nederlag i første runde ved All England foreløbig har spillet sig i kvartfinalen ved Swiss Open i Basel. Det samme har Michael Lamp og Ann-Lou Jørgensen til - endnu - et indbyrdes møde med Lars Paaske og Pernille Harder, mens Jonas Rasmussen og Rikke Olsen noget skuffende blev slået ud. I herresingle gik Anders Boesen og Niels Chr. Kaldau begge til tredje runde, hvor de efter redaktionens slutning mødte henholdsvis Yong Hock Kin fra Malaysia og Indra Wijaya fra Singapore. De to danskere er henholdsvis nr. 6 og nr. 23 i verden og som sådan begge inden for den grænse, der giver Danmark tre deltagere i herresingle ved VM i Birmingham til maj. IBF satte torsdag navne på de spillere, der formelt har kvalificeret sig til VM. For Danmarks vedkommende ligner det en delegation på fire, fem eller seks singlespillere og otte-ti doubler. Når deltagerne ikke ligger helt fast endnu skyldes det dels, at der skal træffes en dansk afgørelse om, hvorvidt Peter Gade skal 'sprænge' kvalifikationsrækkefølgen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce