Statsrevisorerne kom torsdag med deres konklusion på Rigsrevisionens gennemgang af Dansk Tipstjenestes økonomi. Statsrevisorernes kritik er hovedsageligt rettet mod de midler, som Dansk Tipstjeneste, tilsyneladende uden om lovgivningen, har overført til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF). »Der kan ikke udbetales penge, hvis der ikke er en hjemmel eller et aktstykke for det. Så vidt vi kan se, mangler det i det her tilfælde. Der er for stor indforståethed i loven, og det har ført til uklarhed om, hvorvidt der er overført penge på ulovlig vis eller ej«, siger statsrevisorernes næstformand, Helge Mortensen (S). To måneders frist Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har tidligere beklaget, at loven ikke på dækkende vis beskriver de aftalte forhold mellem Dansk Tipstjeneste og HFF. Men det er ikke godt nok. Nu kræver Statsrevisorerne, at skatteministeren kommer med en uddybende forklaring. Skatteministeren tager kravet til sig. »Jeg har noteret mig statsrevisorernes kritik. Sagen vedrører forhold fra før, jeg blev minister, men jeg vil selvsagt svare statsrevisorerne inden for den angivne frist«, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V) i en pressemeddelelse. Fristen er på omkring to måneder. Rene linjer Men skatteministeren peger på, at hans nye lovforslag, som skal ændre tips- og lottoloven og ophæve væddeløbsloven, allerede kan skabe rene linjer i forholdet mellem Dansk Tipstjeneste og hestesporten. I forslaget skal hestesporten ind under den samlede fordelingsnøgle for tips- og lottomidler, hvilket ifølge Skatteministeriet løser problemet. Lovforslaget var til førstebehandling i Folketinget 9. januar, hvor det samlede flertal. Statsrevisorernes beretning om Dansk Tipstjeneste fremhæver to øvrige kritikpunkter. Dansk Tipstjeneste deltager i ledelsen hos datterselskabets samarbejdsparter, og det medfører risiko for interessekonflikt. Det problem er dog, ifølge statsrevisorernes næstformand løst, i en 'ren tilståelsessag'. Kritik med tilsyn Beretningens sidste kritikpunkt sætter spørgsmålstegn ved Skatteministeriets dokumentation af statskontrollens arbejde. Statskontrollen fører tilsyn med Dansk Tipstjenestes økonomi og regnskab, og statsrevisorerne savner beviser for, at kontrollen har været uafhængig. »Der skal være en klar adskillelse mellem tipstjenesten og Statskontrollen, og den kunne vi godt savne«, siger næstformanden for statsrevisorerne Helge Mortensen (S).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.