At kalde et spring fra 42.- til 18.-pladsen for en nedtur, kunne naturligvis tolkes som sortsyn, men Mads Vibe-Hastrup var på vej mod det helt store, da golfsportens små marginaler med buttede fedtfingre begyndte at pille ved hans scorekort. Efter 16 af lørdagens 18 huller var Mads Vibe-Hastrup nemlig oppe som nummer fem i Caltex Masters i Singapore, men så nåede han banens 8. hul, et 165 meter langt par-3-hul, hvor han fik noteret 5 slag, og på det sidste hul blev det til en bogey, så den 24-årige helsingoraner styrtdykkede fra sin topplacering. Dobbeltbogey Skuffelsen var dog fjeragtig i forhold til den stentunge nedtur, der lørdag overgik turneringens og årets hidtidige danske topnavn Anders Hansen. Han lavede ligeledes en dobbeltbogey på 8. hul, men det var blot et udsnit af dagens genvordigheder. En firdobbelt bogey på 9. hul og dobbeltbogeyer på 15., 17. og 18. hul resulterede i en runde i 82 slag - to over banens par. Og et fald ned gennem stillingen fra 10.- til 68.-pladsen. I det hele taget blev der dog præsteret høje scores på turneringens tredjedag, så selv om Søren Kjeldsen gik tre slag over par forblev han på en placering som nr. 56. Sydafrikaneren Ernie Els er kommet til Singapore med sejre i de tre seneste turneringer, han er stillet op i, der af i de to seneste uger på den amerikanske PGA Tour, og verdensranglistens nummer to er godt på vej mod et hattrick. Godt nok skrumpede hans forspring lørdag ind fra fra fire til to slag, men han er så godt spillede, at der skal en superudfordring til at forhindre ham i at nærme sig Tiger Woods yderligere på verdensranglisten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























