Efter en lang pause var den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen atter på plads mellem stængerne, da hans klub Sunderland lørdag mødte Blackburn Rovers i den engelske Premier League. Og det blev et fint comeback for den danske keeper, der holdt sit bur rent og dermed stærkt medvirkende til det ene point, hans hold tjente i det målløse opgør. Thomas Sørensen har i den seneste uge specialtrænet med den danske målmandslegende Lars Høgh, der har været i England for at coache og træne Sunderlands målmænd. Lars Høgh har haft et tæt samarbejde med den engelske klub målmandstræner, Tim Carter, og manager Howard Wilkinson har udtrykt tilfreds med danskerens arbejde. Målmandsskole Der er ikke tale om nogen engangsforestilling, for alene i den kommende måned skal Lars Høgh, der efter afgangen som sportsdirektør i OB har stiftet sit eget coachingfirma, til Sunderland yderligere fire-fem gange og arbejde med klubbens målmænd. Thomas Sørensen har i øvrigt fået yderligere en konkurrent til posten i Sunderlands mål, da klubben har tegnet en treårig kontrakt med den estiske landsholdsmålmand Mart Poom. Den 30-årige ester kommer fra Deby County og er nu en af hele fem målmænd i Sunderland, der råder over fire landsholdskeepere. Det er udover Thomas Sørensen nordmanden Thomas Myhre, der er skadet, og østrigeren Jürgen Macho, som har gjort det fornemt i Thomas Sørensen lange skadesfravær. Udover Thomas Sørensen var syv andre danske spillere i aktion i Premier League. Niclas Jensen fik sendt en besked til manager Kevin Keegan om sine kvaliteter, da han med et af sine sjældne mål slog Manchester Citys sejr på 2-1 over Leeds fast. Niclas Jensen har på det seneste været ude af Citys startopstilling, men er nu tilbage og meget opsat på at bevare pladsen. Og i den forbindelse luner det naturligvis med en scoring. Rundens anden nulløsning fandt sted på Boltons Reebok Stadium, hvor hjemmeholdet i et vaskeægte dansker-opgør tog imod Fulham. Bolton havde Per Frandsen og Henrik Pedersen med i hele kampen, og hos Londonmandskabet var formstærke Bjarne Goldbæk igen med på midtbanen. Danskermøde Jesper Grønkjær var med var start hos Chelsea, der hjemme på Stamford Bridge vandt 4-1 over Charlton med Claus Jensen i hele kampen. Grønkjær blev efter 81 minutters spil skiftet ud med den hollandske landsholdsspiller Boudewijn Zenden. Manchester United fik sat topholdet Arsenal lidt under pres, da 'de røde djævle' på The Hawthorns vandt 3-1 over West Bromich. Hjemmeholdet kom ellers bedst fra start med et mål efter seks minutter, da Jason Koumas udnyttede en fejl af Rio Ferdinand og scorede fra kanten af straffesparksfeltet. Minuttet efter have Ruud van Nistelrooy dog udlignet og efter 22 minutter bragte Paul Scholes United foran 2-1, da han udnyttede en frispilning fra David Beckham. Beckham var kampens suverænt bedste spiller med et hav af præcise pasninger, der fandt adressaten over op til en halv banelængde. Manchester stillede op uden den ankelskadede argentiner Juan Sebastian Veron, og Ryan Giggs var helt uden for truppen efter den seneste tids uro, hvor han blandt andet er blevet pebet ud af publikum hjemme på Old Trafford. Trods savnet af disse to klassespillere havde Manchester ingen problemer med at vinde kampen 3-1. Ole Gunnar Solskjær slog sejren fast med et mål ti minutter efter pausen. Arsenal møder søndag Birmingham på udebane.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























