Jennifer Capriati skrev historie, da de første kampe mandag i årets Australiaen Open blev spillet i Melbourne. Men det var ikke den slags historie, som den amerikanske tennisspiller vil fortælle om med stolthed i stemmen. Jennifer Capriati blev nemlig den første kvinde, der som forsvarende mester blev slået ud af Grand Slam-turneringen i 1. runde. Som vinder af turneringen de seneste to år, 3.-seedet i årets udgave af Australian Open og med en placering som nr. 3 på verdensranglisten tabte hun 2-6, 7-6 (8/6), 6-4 til verdens nr. 90. i skikkelse af tyske Marlene Weingartner. Og det skete, efter at 26-årige Jennifer Capriati havde vundet 1. sæt på 24 minutter og i 2. sæt førte 4-2. »Det er på mange måder skuffende, men jeg bliver vel nødt til at se realistisk på det. Jeg kom hertil som forsvarende mester, og jeg var nok ikke i den bedste form. Men jeg stillede op og løb risikoen«, sagde Capriati, der mente, at nederlaget skyldtes dårlig forberedelse. En mester stiller op Jennifer Capriati gennemgik i november en øjenoperation efter afslutningen på sidste sæson, og hendes forberedelser til Australian Open bestod i én kamp - som hun også tabte. »Jeg var nok ikke mødt frem, hvis ikke jeg havde været forsvarende mester. Jeg prøver ikke at komme med dårlige undskyldninger, men jeg er nødt til at sige, at nederlaget havde meget at gøre med min forberedelse«, sagde amerikaneren, der selv vurderede, at hun er en måneds tid fra kampformen. Marlene Weingartner greb sin chance. Da Jennifer Capriati viste svaghedstegn og havde mere end svært ved at få sit spil til at hænge sammen, lagde den undertippede tysker pres på favoritten, og det gav bonus. 22-årige Weingartner var naturligvis glad for sejren, som hun håbede, at de tyske tennisledere ville anerkende. »De har altid været lidt negative, fordi de havde fantastiske spillere som Steffi (Graf, red.), Boris (Becker, red.), Anke (Huber, red.) og Michael (Stich, red.), og de har hele tiden forventet, at spillere som dem ville dukke op. De har lagt meget pres på de andre tyske spillere«, sagde Weingartner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























