Det er de færreste toptrænere, der også skal rode med budgetter, men i Slagelse er det anderledes. Her er Anja Andersen også ansat til at styre økonomien, og det er årsagen til, at hun kun vil forlænge sin kontrakt med den sjællandske håndboldklub for et år. 'Det har været hårdt' »Jeg tager ét år ad gangen. Jeg synes, at det har været hårdt. Økonomien er spændende, men jeg har ikke ressourcer til begge dele på fuld tid. Det har været 24 timer i døgnet«, siger Anja Andersen til Politiken. »Jeg skal have en, der skal ud at skaffe nogle penge til klubben. Det kan være en direktør eller en salgsmand. Men det er i hvert fald vigtigt for min tilstedeværelse i klubben fremover«, siger træneren, der også er sportschef, og som har været ansat i Slagelse i tre år, når hendes kontrakt udløber 30. april. Talentudvikling Anja Andersens ambition er at blive træner på fuld tid, og hun vil meget gerne bruge flere af sine kræfter på de spillere, der befinder sig under Slagelses bedste mandskab. I modsætning til mange andre klubber er Slagelse startet fra toppen, men nu vil klubben bruge kræfter på at udvikle egne talenter, og den proces vil Anja Andersen tage del i. »Jeg vil meget gerne have et stærkt ynglingehold, og så vil jeg gerne have et 2. hold, hvor vi måske har 10 spillere på mindre kontrakter. Spillere som man kan arbejde med i en periode på 2-3-4 år«, siger Anja Andersen, der er i gang med planlægningen af næste sæson. Camilla A. overvejer En af de spillere, som Anja Andersen håber at kunne præsentere også efter sommerferien, er Camilla Andersen. Anføreren for de nykårede pokalmestre har fået et tilbud om nok et år i den røde håndbolddragt, men hun har endnu ikke besluttet sig for, om hun vil fortsætte i Slagelse eller indstille karrieren. For det er det, valget står imellem. Skal lige se om 'presset bliver for stort' »Jeg skal lige se, hvordan det går i år, om presset bliver for stort«, siger Camilla Andersen til Politiken. Hun har for nylig startet sit eget rejsebureau, og det, siger hun selv, vejer imod at fortsætte. »Det vejer også imod, at jeg har spillet i mange år, og på et eller andet tidspunkt skal man stoppe. Min motivation er heller ikke den samme mere, det er ikke lige sjovt hele tiden. Det er ikke så sjovt som i starten med hård træning og surt slid. Det skal være rigtig sjovt, for at jeg synes, at det er sjovt. Det måtte godt være pokalfinale hver lørdag«, siger Camilla Andersen, der for nylig tog del i en af de mere spændende af slagsen, da Slagelse efter to gange forlænget spilletid vandt over Ikast. Hvis Slagelse vinder grundspillet i Håndboldligaen eller senere det danske mesterskab, er sandsynligheden for, at Camilla Andersen tager endnu en tørn, større. Champions League er 'ret fedt' Det vil give en plads i næste sæsons Champions League, og den turnering har den rutinerede playmaker stadig til gode at vinde. »Når man ikke spiller på landsholdet mere, er det ligesom dér, at man kommer ud og møder andre hold end Randers, GOG og Ikast. Man kommer under et kolosalt pres på udebane, og det, synes jeg, er ret fedt«, siger Camilla Andersen, der kun én gang før har deltaget i den fornemme klubturnering. Det skete for to år siden med FIF - nu FCK Håndbold - der ikke gik videre fra gruppespillet. Hundvin forhandler Mia Hundvins kontrakt udløber også til sommer. Den norske EM-sølvvinder har også fået et nyt tilbud fra Slagelse, men hun forhandler også med andre klubber. Camilla Andersen siger, at det ikke er afgørende, at de to finder en fælles klub. »Vi er ikke en pakke. Det vil selvfølgelig altid være rart at spille på hold med Mia, men hvis hun får et bedre tilbud, vil noget andet eller på grund af hendes skole og arbejde ikke kan få det til at hænge sammen med en transporttid på tre timer om dagen, skal jeg ikke stå til hinder for det«, siger Camilla Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























