Lars Lykke åbnede travsæsonen i Charlottenlund, som han sluttede. Vandt hovedløbet med Enjoy O'Malley, der åbenlyst har opnået topform i vintervejret og nu siden november måned har vundet fire sejre og gode penge i blot fem forsøg. Lykke kørte defensivt med angrebshul som på bestilling 2. juledag, mens han søndag kørte Nytårsløb fra førerposition, og det gav en ganske overlegen sejr, efter at han havde fået lov til at køre den første kilometer i behersket tempo. Så satte han hesten i topfart de sidste tusinde meter, der blev afviklet efter et minut og femten sekunder, og på den baggrund blev det helt umuligt for konkurrenterne. Gator Trout (Axel Jacobsen) var oppe og hilse på, men kunne ikke holde det hårde tempo helt til mål, og totofavoritten Taekwon Garbo galoperede håbløst fra start, hvorefter den faktisk viste fin form. Fin form for træner Fin form var der også for den debuterende træner, Jens Simoni, der fik sejr i sin allerførste køretur som selvstændig. Go Joe var hesten, der fra start lå i tredje spor, og så gik til kvikt angreb på første langside, da feltet havde sat sig. Herefter dirigerede Simoni resten af løbet, hvor han koncentrerede sig om at få sin hest fejlfrit i mål. Go Joe blev ikke presset til det yderste, og Gaia Poppelgård blev ret sikkert afvist. To sejre til Axel J. Ellers var det Simonis gamle læremester Axel Jacobsen, der åbnede sæsonen stærkest med to sejre bag Frau-lein de Hess og Staro Tropic. Den sidste er svenskfødt, har masser af talent, men der skal også ske en voldsom udvikling, hvis den skal indfri ejernes drøm om at komme med i det svenske travderby. Disse heste var blandt favoritterne, men der var også mere uventede resultater blandt vinderne. René Jonassen kørte perfekt bag Franek Simoni til sejr til odds 12, og den svenske amatør Robert Andersson var helt alene i opløbet med 71-oddseren Kom Lore i Super-Trio-løbet. Det fik kasseapparatet til at klinge. En vinder i Super-Trio med overført jackpot fik udbetalt et odds på 13.505,70 eller gevinst på 135.057 kr., og i V5 var der nu kun tre rigtige rækker med gevinst på hver 50.328 kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























