Otte badmintonspillere har fået bekræftelse på, at de foruden ketsjere og håndklæde har forventninger om olympiske medaljer med i sportstasken, når de i det næste halvandet års tid tager til træning eller kamp. Team Danmark og Danmarks Badminton Forbund har sat ekstra penge af til et OL-projekt, der har seks medaljesæt - tre i single, tre i double - i kikkerten. »Det er spillere, der alle har vist, at de kan præstere på medaljeniveau i turneringer, der er lige så stærke som den olympiske«, siger landstræner Steen Schleicher Pedersen. De seks, der er potentielle medaljetagere, er singlespillerne Peter Gade, Peter Rasmussen og Camilla Martin, herredoublerne Jens Eriksen/Martin Lundgaard og Jonas Rasmussen/Lars Paaske samt mixeddoublen Jens Eriksen/Mette Schjoldager. Andre er tæt på »Men truppen ændrer sig i takt med at forberedelserne skrider frem - forhåbentlig til det større, men det modsatte kan også blive tilfældet, hvis nogle spillere svigter resultatmæssigt«, siger landstræneren og peger eksempelvis på, at Rikke Olsen er meget tæt på en plads i OL-projektet. Han har imidlertid endnu ikke opnået de helt store resultater sammen med sine nye doublemakkere Ann-Lou Jørgensen og Jonas Rasmussen, men især mixeddoublen synes at nærme sig den nødvendige styrke. Ikke afgjort Steen Schleicher Pedersen understreger derfor i den forbindelse, at den danske badmintontrup til de olympiske lege i Athen ikke er udtaget, blot fordi navnene på spillerne i OL-projektet er offentliggjort. »Vi har haft et ønske om at være så realistiske som mulige i vores bedømmelse af medaljepotentialet over for Team Danmark, så forberedelserne kan blive optimale. Men det skal og vil da ikke forhindre andre spillere i både at kvalificere sig til OL og for den sags skyld vinde medaljer - det vil bare være en større overraskelse for os«, siger han. Ekstra opmærksomhed De otte spillere i OL-projektet, der i øvrigt selv har kendt 'nomineringen' i den sammenhæng i tre måneder, får lidt større opmærksomhed under træningen end resten af landsholdstruppen. De får mere tid sammen med den tekniske træner Lian Ying, optimale muligheder mental træning og mere massage og fysioterapi - i det hele taget førsteprioritet. »Det vil også komme til udtryk, når vi tager truppen med på råd i en række spørgsmål. Spillerne i projektet vejer tungest, når vi for eksempel skal beslutte os for, om de sidste OL-forberedelser skal foregå i Athen eller et andet sted«, uddyber Steen Schleicher Pedersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.