Takket være sine ekstraordinære evner som badmintonspiller har Camilla Martin gennem en god del af ungdommen og hele sit voksne liv været i tv-kameraernes søgelys. Og dér befinder hun sig åbenbart så godt, at hun bliver stående, når ketsjeren endelig får hvile i oktober 2004. »Jeg er ret sikker på, at det bliver tv, jeg skal beskæftige mig med, når badmintonkarrieren er forbi«, fortalte Camilla Martin, da hun i går blev den første officielle modtager af hyldesten som årets badmintonspiller efter skarp konkurrence med Peter Rasmussen. Et produktionsselskab har henvendt sig med en programidé, der er så god, at Camilla Martin umiddelbart er interesseret i at påtage sig værtsrollen. To år tilbage »Og går jeg ind i det, regner jeg med, at det bliver for en årrække«, sagde hun uden at ville gå yderligere i detaljer med tv-programmets indhold. Foreløbig gælder det karrierens sidste knap to års udfoldelse på badmintonbanerne med OL-guldet i Athen 2004 som det definitive mål. Det er oven på dette års sejr i All England stort set det eneste, Camilla Martin mangler i trofæsamlingen, som hun efterhånden er holdt op med at holde styr på. »Jeg må indrømme, at oplevelsen af at modtage priser og hyldest ikke er så speciel som tidligere. Men det betyder ikke, at jeg ikke sætter pris på den opmærksomhed, der bliver mig til del«, understregede Camilla Martin. »Jeg har bare prøvet det hele«, tilføjede hun og konstaterede, at hun glæder sig til at skulle lave noget andet end at spille badminton. Arbejde og glæde »Det er blevet både arbejde og glæde for mig at dyrke min sport. Jeg kender mine egne mønstre og kan mærke, om jeg er på toppen eller ej, så på den måde er der ikke så mange overraskelser tilbage i karrieren«, sagde Camilla Martin, der ved redaktionens slutning endnu ikke havde spillet mod Pi Hong Yan om finalepladsen i Copenhagen Masters. Efter turneringen i Cirkusbygningen venter der den danske trussel mod kinesisk dominans et stramt program i første del af 2003: All England, DM, VM for hold samt Japan og måske Korea Open inden VM i Birmingham til maj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























