Peter Gade sørgede lørdag aften for, at en ren dansk finale i herresingle er en realitet i Copenhagen Masters i Cirkusbygningen søndag eftermiddag. Efter en flot badmintonkamp trak Peter Gade det længste strå mod den stærke malaysier Wong Choong Hann, som blev sendt hjem med cifrene 17-15 og 15-12. Dermed spillede Peter Gade sig i finalen, hvor han møder landsmanden Peter Rasmussen. Mens Peter Gade arbejder hårdt for at nå toppen og blive udtaget til VM i badminton i maj, så er Peter Rasmussen noget mere sikker på at få tildelt en af de eftertragtede VM-pladser i herresingle. Lang skadesperiode 28-årige Peter Rasmussen har været gennem en lang skadesperiode og mangler fortsat lidt for at være på sit højeste, siden han gjorde et vellykket comeback og blev europamester i foråret. De seneste dages udfordringer i Copenhagen Masters har dog ikke kunnet give et reelt billede af Peter Rasmussens styrke, da han har haft særdeles let spil. Både fredag og lørdag uddelte han "æg" til sin modstander, og først i søndagens finale vil det vise sig, om han kan stå distancen. Lørdag eftermiddag var det indoneseren Sony Dwi Kuncono, det gik ud over med cifrene 15-4 og 15-0. Siden sit comeback er Peter Rasmussen flere gange blevet sat ud på sidelinien på grund af småskavanker. Senest måtte han trække sig fra China Open, da han stod til at skulle møde Peter Gade i anden runde. Alligevel er Peter Rasmussen fortrøstningsfuld og synes, det kører rigtig godt med henblik på at finde den rette VM-form. »Min form har været stigende i et langt stykke tid, og jeg kan mærke, at min flid har givet bonus. Jeg har en god grundform og det giver selvtillid«, sagde Peter Rasmussen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce